Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Rutland
sovende og fuld paa en Plankestabel henne paa
Grøn-landsleret.
«Der ser Du, hvad der kommer ud af Landlov,» —
ytt-rede hun oprørt, da de endelig havde faaet lettet, og
Rutland gled ud af Havnen.
«Sig heller, hvad der kommer ud af at være for striks
med Landloven, Mor!»
Madam Kristensen svarede ikke, men hendes Mine
sagde, at der skulde blive adskillig længe til næste Gang.
Det var ikke godt at være forhyret ombord i Rutland
det Aar, — et Kjas og et Mas fra Morgen til Kvæld, mens
de laa i Havn, og ude under Seil var det ikke bedre, —
«Grin over hele Sluppen lige ned til Kjølsvinet!» paastod
Bergenseren ... «Kristensen gren, Madamen gren, Anders
og Nils var stumme som Fiske, — om det saa var
Bommen, saa knirkede den og gren.» Han gik blot og
længtede efter sin Langfart, men der var slette Tider og liden
Udsigt til at komme ud.
Det var de samme daarlige Tider, der ude i August
havde bestemt Kristensen til at gaa paa Holland med en
Fragt af Fisk og Tran, som han havde været saa heldig
at overkomme i en af de nordlige Byer.
— De havde havt Storm i Nordsjøen, og Rutland
krydsede med Rev i Storseil og Fok samt Stormklyver udenfor
Vlieland med et svagt Haab om muligens at kunne slippe
ind før Natten. Vinden peb og sang og hven endnu,
skjønt med aftagende Melodier, i Vanter og Toug,
Far-tøiet knagede i Tømmeret, naar det faldt ned igjennem
de høie Dønninger, der undertiden satte et Sprøit med en
tilsvarende Støvregn ind over Luv Boug, og Folkene
slubrede i Sjøstøvler henover det vaade Dæk. Det viste sig,
at Vinden mere og mere løiede af; Kristensen
kommanderede Rev ud, og der blev en Stund travlt ombord.
Aftensolen flammede henover det urolige Hav som lange,
slikkende, blodrøde Flag, af og til med et pludseligt
opdukkende hvidt i. Man gik snart kun for ét Rev i
Stor-seilet, og Kristensen stod og speidede gjennem Kikkerten
ud efter Vlieland. Han rystede paa Hovedet og
brummede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
