Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123 Rutland
sin Alderdom, — endda han ikke havde andet end
Skipperdannelse i Blodet!» — Madam Kristensens Øine
lynede, og Læberne dirrede.
Sorenskriveren stod forbauset og saa paa hende.
«Det kalder jeg en bred Kar, enten han nu er dannet
eller ikke dannet! og jeg forstaar nu, hvorfor De tog
ham.» Han tog Stolen i Ryggen og stødte den i Gulvet...
«Saadant er sin egen Dannelse! gjør os andre smaa.» —
Han begyndte at gaa hastig frem og tilbage ... «og ... og
...hør, Madam Kristensen! jeg grubler virkelig paa, om
ikke det egentlig skulde være sand Dannelse, — i sin
Bund, mener jeg, om ... om Sorenskriver Nørregaard gav
Dem Ret! .... Saa De er vis paa, at Mina holder saa af
den Student Werring? De mener, at hun aldrig slipper
ham af Sinde? ... Hør, Madam Kristensen! — De fire
hundrede Daler lader De mig betale.»
«Kan ikke være Tanke om det, Sorenskriver! De vil
vist ikke krænke os, og ham hellerikke, — han betaler
dem redelig og ærlig igjen med Renter.»
«Nu... nu___Ja, saa vil jeg ialfald aabent faa Lov til
at takke baade Dem og Skipper Kristensen for Pengene,
som I har forstrakt min Svigersøn med. Jeg tror, vi gaar
ned til Mina, Madam Kristensen! ...Den Forlovelse har
De gjort og ingen anden ... Vær saa god ... Vær saa
god! ...»
— Det var senhøstes og tidlig Skumring; Regnen
skyllede udenfor. Nede i Stuen ventede Mina Nørregaard i
dødelig Spænding. Hun havde i febrilsk Uro dækket og
gjort istand Thebordet, hvor Astrallampen nu stod tændt.
Af og til, naar der gik i en Dør ovenpaa, stod den
smal-voksede, høie Pige pludselig stille og lyttede med spændt
ængstelig Mine; ... nu havde hun sat sig ned ved
Thebordet med Ansigtet begravet i Hænderne. Hun saa op
... og blev med ét aldeles bleg. Det var Døren fra hendes
Fars Kontor, der var gaaet op, og der taltes høit ovenpaa
Gangen — Faderens Stemme ...
Hun blev siddende ubevægelig og pressede Hænderne
mod Brystet, der havde begyndt at banke voldsomt,
medens hendes Blik var stivt rettet imod Døren. Den
gik op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
