Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Rutland
...«Nei vær saa god! Vær saa god, Madam!» — lød
det oprømt, idet de begge traadte ind.
Far og Datter saa et Øieblik tause paa hinanden.
Pludselig sprang hun op og faldt ham hulkende om Halsen
... «Far!... Far! ...»
«Er det dit fulde Alvor, Mina, at det skal være ham
og ingen anden, saa faar han komme, siden Du endelig
vil hede Fru Werring! Ja ... ja ... Barn! Du faar faa
din Villie!
... Men gaa saa hen og tak Madam Kristensen der.
Det er hende, som slog Slag i Sagen. Hun har kjørt mig
ordentlig tilvands, og der er ikke ret mange, som kan
sige det.»
At Mina Nørregaard skulde gjøre Honnør og skjænke
ved Bordet, kostede den Aften Faderens smukke gamle
forgyldte Thekop Livet.
XL
En faar holde Rattet og staa for Styringen.
En Sjømand i en trerevet Mersseilskuling var det eneste
ordentlige, man kunde blive i Verden! — derom var
baade Polly og Bernt enige, og var der noget urimeligt
til, saa var det vel en Sjøgut, som sad og «morpugede».
Derfor var Bernt ogsaa meget ivrig for at bevise hende,
at han lærte alting «som bare Baas!» blot han læste over
et Par Gange om Morgenen, før han gik paa Skolen.
Fuldt saa let gik det nu ikke. Men, enten det var
Sølv-uhret, som han skulde faa til Konfirmation, der virkede,
eller det var Frygten for Faderen eller tillige nye
vaagnende Evner — nok, det viste sig, at Bernt uden Møie
Uge efter Uge Aaret udover præsterede særdeles gode
karakterer. Naar han saa Lørdag Eftermiddag oppe paa
Seilloftet kunde forevise Polly Karakterbogen med alle
Ugens «Pinder», som Enerne kaldtes i Skolesproget, var
det hellerikke altid, hun behagede at vise ham den
Respekt, hun vistnok i sit Hjerte følte for Tingen.
Tvertimod, hun kunde slaa paa Nakken og temmelig spodsk
spørge, «hvormange Pugheste de var der paa Skolebæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
