Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Rutland
... «som baade Du og jeg længst er blevet enige om,
Gjertrud.»
Bernt sad med Graaden i Øinene og Forbittrelsen i
Halsen.
«Kjære Kristensen! Du ser jo Gutten vil rette sig efter
alt, hvad Du bare vil.»
«Det er ikke andet, jeg forlanger.»
Madam Kristensen saa i Taushed paa, hvorledes Bernt
opfyldt af Graad og modfalden tog Huen og sneg sig ud
af Døren. Det var en uhyre Overvindelse for hendes
moderlige Hjerte ikke at aabne Kampen allerede den
Dag; men hun kjendte sin Mand for godt og vilde ikke
forspilde sin Udsigt til at seire ved at gaa forhastet
tilværks. Skulde Slaget vindes, maatte det gaa med det
gode. Hun forstod tilfulde, hvor svær Kampen vilde
blive, og tvang sig endog til at vise sin Mand en venlig
Mine, da han blot vilde blive opsat ved utidig Modstand.
En Dag maatte Kampen jo tages; men da vilde hun
ialfald have en konfirmeret Søn med sin egen Villie ved
sin Side.
Madam Kristensens brede Natur laa ikke for at gaa
saadan taus i Længden. Det satte sig til Humør og
bryggede mere og mere op til Uveir, og hun gjorde sig tilslut
Tanker foran sin Mand, som hun hidtil aldrig havde
tænkt, skulde været mulige, — at han var tyrannisk!
Bernt skulde tilsjøs, enten han nu vilde eller ei! Saadan,
som hun havde sørget for ham hos Sorenskriver
Nørregaard, saa Kristensen blev fri for al den Tyngde, fik han
sandelig taale, at hun i dette ene Stykke vilde det, hun
vilde, — det vil sige det, Bernt vilde, og satte det
tvert-igjennem al hans Envished.
— Konfirmationsdagen oprandt med et ægte
Aprils-veir, baade Regn og Slud til en Begyndelse, men siden
Solskin, saa det faldt ganske varmt ind igjennem
Kirkevinduerne paa endel af Stoleraderne i den
menneskefyldte Kirke. Baade Kristensen og Madam Kristensen
mente med sin Kristendom, og de skulde i mange Aar
bagefter huske paa den høitidelige Søndag efter Paaske,
da de sad sammen saa lykkelige og saa deres vakkre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
