Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Rutland
bage og slog op med den ene Haand. Y- «Vil Du vide
det, saa bar jeg tænkt paa det, fra Gutten blev født, —
i seksten Aar! Tror Du ikke, jeg kjender det? hvordan
Styrmændene gaar der og misunder og eftertragter
Skipper- og Kapteinsposter rundt om og hopper i Taget, naar
de faar dem, og saa — efter nogle ordentlige Nætter paa
Hægten til at seile sig under med hele Ansvaret paa
Nakken for Liv og Ladning, ønsker de, at de bare aldrig
havde taget fat i Sjøen! ... Ih! ... Ih! ... da vil de paa
Land igjen. Men da maa de gaa paa alligevel, for de har
Familien at sørge for! Og saa søger de Poster og vil
undaf, om de saa skal sidde alene med alle sine Aaret
rundt midt ude i Havet paa en Fyrvogterpost. Men de
fleste faar pent vedblive at seile.»
«Der er nok Ansvar i al Stilling, Kristensen!»
«Ikke som tilsjøs, siger jeg Dig! Til at stride mod
Havet skal der noget andet end at være en flot og lystig
Sjømand, — en «Per Uvittig» eller «Lad skure» med
Silkesnipper om Halsen!... Der vil en hel dryg Kar til,
og mindst skal en forstandig Far ønske sin Søn det.»
«Du længes selv efter Sjøen, naar Du gaar forlænge paa
Land, og vi to kjender jo nok af Kapteiner, som baade
har det godt og lykkeligt.»
«Nogle, ja ...»
«Mange, Kristensen!»
«Fordi de gaar der og lader fem være lige og glemmer
med Villie fra Gang til Gang det Himmelveir, de sidst
var ude i. Der er mange Maader at slaa Ansvaret bort
paa. Det er ikke alle, som netop drikker og bander eller
driver Rangel iland. Jeg kjender nok til det! Der er
dem, som rent ud ikke taaler det, Mor! — og det kan
netop være dem, som fra først af var baade bedst og
modigst.» — Kristensen sagde det med dybt Alvor som
grebet af egen Livserindring.
«Du tænker, at alle er saa saare for andres Gods som
Du, Kristensen! Du er altid i vanskeligt Humør, naar vi
gaar med fremmed Fragt. Men der blev nok ikke nogen
Sjømandsstand paa det Vis, — og ikke nogen anden Stand
heller, tænker jeg!»
«Jeg kjender mit eget Blod og sætter ikke min Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
