Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139 Rutland
— Om Eftermiddagen laa Rutland i den heldende Sol
med alle Seil oppe for østgaaende ude i en aaben
Havstrækning blandt Skjærene. Bommen slingrede mellem
Dønningerne, og der var saa stille, at man kunde kastet
en Fjer i Veiret, og den vilde faldt lige ned paa Dækket
igjen.
Madam Kristensen sad paa en Bænk ved Rælingen
med Brevet i Haanden under Sjalet og stirrede taus hen
for sig uden at se paa Kristensen, som gik mørk frem og
tilbage med Hænderne paa Ryggen, og af og til stansede.
Hun saa paa engang medtaget og oprørt ud; Øinene viste
Spor af, at hun havde grædt. Af og til begyndte hun paa
at læse i det aabne Brev, men lod det fare. Det var ikke
langt. Der stod:
«Kjære Forældre!
I maa ikke blive bedrøvede, naar I faar Brev her fra
Gibraltar; men jeg havde gjort mig selv det Løfte, at jeg
ikke vilde til Shields ei heller noget andetsteds uden til
Sjøs og blive Sjømand som min Opdragelse. Fraborde i
Shields tog de mig straks for Skibsgut ombord i «Dancing
girl», Fuldrigger, fire og tyve Mand, som skulde til
Middelhavet. Kapteinen siger, jeg duer for Youngmand,
halv andet Punds Hyre, siden jeg var med at reve i
Forebram om Natten under svær Byge udenfor Portugal. Nu
gaar vi til Cap Bona og siden til Smyrna. Der hører jeg
efter Brev hos Konsulen, om jeg faar fra Eder. Tilgiver
mig nu, kjære Forældre; men jeg kunde ikke andet for
min hele Livs Lykke, som er Sjøens Levevei, og værer
hilsede Moder og Fader og alle kjære fra Eders i alt
andet altid lydige og hengivne Søn Bernt.»
Kristensens første Udbrud nede i Kahytten havde været
frygteligt. Han var bleven sprængrød i Ansigtet.
Endelig truede han frem:
«Han kunde lige saa godt været død og borte... for
mig nu!» — og derpaa efter en Pause voldsomt: — «Min
Søn blir han aldrig mer!___Skriv det til ham.
Siden havde han en Stund faaet det med Næseblod, og
nu forholdt de sig oppe paa Dækket til hverandre som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
