Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143 Rutland
rystede paa Hovedet. — «Men saa rinder vel den Dag,
da der kommer én og gjør en gammel Takkelmester
ulykkelig. Naturens Orden, siger jeg mig selv, saa godt
jeg kan, Madam Kristensen! ...Vi maa alle under
Tugten. Det er ogsaa Naturens Orden, at vi skal gaa væk
herfra; — men vi har ikke Lyst paa det!»
«Jeg véd ikke jeg, Takkelmester! — naar vi bare ikke
havde dem, vi holdt af her paa Jorden at gaa bort fra.»
— Hun sukkede.
«Det er første Gang, De i mine Øine ikke har talt
fornuftigt, Madam Kristensen!... som den, hvem det ikke
er beskaaret at klare sig. Naar Bølgen fylder alle Rum,
saa klemmer man Munden sammen og holder Pusten og
bier, til det begynder at lysne igjen. Den, som raaber
utaalmodigen, faar Vandet i Struben og drukner, fordi
han — eller nu hun, Madam Kristensen!! — ikke vilde
bie paa sin rette Time... ikke satte Lid til ham, som
raader for hele Havet med samt baade Strømras og Bræk!
... Saadant skal vi tage til Hjerte, Madam,... at vi ikke
har vor Bibel som en Svineblære, der er utæt og ikke til
at flyde paa ...»
— Der gives Mennesker, som kan kjæmpe og blive
slagne, og atter og atter tage fat, saalænge der er Glimt
af Haab, men som er svage i de Mellemrum i Livet, da
alt ligesom er sort, og der maa ventes paa Chancer. Det
er handlende Naturer, der er skabt for Angrebet, men
ikke eier den Kraft, som skal til, for at staa i Defensiven
mod Skjæbnen ...
Taalmod var ikke Madam Kristensens Force. Hun sank
sammen under dette udveiløse Forhold, begyndte med
sine seks og firti Aar at faa noget træt og gammelagtigt
over sig, som ellers alt andet end tillaa hendes optagne,
virksomme Væsen. Hun levede nu bogstavelig kun paa
de tre fire Breve om Aaret, hun fik fra Bernt, af at gaa
og haabe paa dem og bagefter i maanedsvis at læse dem
først med Takkelmesteren og Polly eller Madam Nilsen
og siden hemmelig Dag efter Dag hjemme hos sig selv.
— Hvad det gjaldt om i Eftermiddag, hun var inde
hos Kjelsberg, var et saadant Brev, som hun læste for
Takkelmesteren, og da Polly nu rask traadte ind i Stuen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
