Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Rutland
denskab, saa at der ikke blev synderlig Plads til at tænke
paa andet. Kristensens Glæde i ensomme Timer var at
sidde nede i Kahytten med Bankbogen og sine
Regnskaber; — der var lange Tider, siden hans Hustru havde
set et af de gamle lune Smil i hans haarde, koparrede
Ansigt. Mellem dem indbyrdes vankede der aldrig et
ondt Ord; de var fra begge Sider meget forsigtige, og det
var kun de Gange i Aaret, han kunde forstaa, hun havde
modtaget Brev fra Bernt, at han en Tid blev meget
vanskelig af Humør. Det var, som han de Dage var bange
for, at htm skulde forsnakke sig om Brevet. Var han
hjemme, søgte han da gjerne om Aftnerne op i Klubben
og holdt sig ellers saavidt mulig nede ved Rutland eller
ude i Forretninger.
«— Kanske bedst, jeg ikke stod iveien ... var vel borte
...saa fik Du det, som Du vilde!» — undslap det ham
engang mørk forblommet, og hun tog den Lærepenge af
det, at hun siden sørgede for, at Brevene aldrig mere
blev sendt lige til hende, men først modtoges af
Takkelmesteren, hos hvem hun ogsaa helst læste dem.
Takkelmesteren havde ogsaa sin egen Maade at trøste
paa. Han paastod at alt i Livet var Bølger...
«Mi’ sæl, Madam! ...Mi’ sæl, Madam! store Bølger og
smaa Bølger, store Dravater og smaa Dravater... alt efter
Farvandet! ... Men husk, Madam! ... i Uveir er det bare
de stærke Trosser, som holder. Resten ryger! ...
raaddent Gods duer aldrig!... Har saa Madamen set min
Polly nylig? Hvad synes De? ... i den ny blaa Kjole ...
Ja, De behøver ikke at svare ... Nei, De behøver ikke at
svare ... Jeg er ikke blind for hende ... men saadant Siv
... saadant Siv, siger jeg! ... Mange vakkre unge Piger har
jeg set i mit Liv... Tro De mig, Madam Kristensen!
mange vakkre Piger! helst i min første Ungdom; men ...
Polly er ligesaa rank og myg om Livet som sin Mor-mor,
— saa fin og letbygget som en Linedanserske. Det kom
med engang, da hun blev konfirmeret. Med ét var hun
fra en Vildkat forvandlet til en Jomfru. Se her... se
bare det lakerte Bælte! ... ikke to Spand af mine Fingre,
saa krogede de er ... Men knibsk ... men knibsk!» —
Han saa med et lunt Sideblik paa Madam Kristensen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
