Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145 Rutland
Vandet og se paa mig og saa gjøre Ende paa mig. Det
var nok Tørsten; men saa ræd har jeg ikke været i mine
Levedage. Saa blev jeg ud paa Morgensiden fjerde
Dagen taget op af «Port au Prince» ...»
Madam Kristensen rystede paa Hovedet og saa paa
Polly, der stod aldeles spændt betaget.
«Nu, hvad siger Du? ... og det nævnte han ikke i sit
sidste Brev.»
«Nei, men jeg forstod nok, det havde været noget. Jeg
har bare ventet paa det, for Bernt rømmer ikke to Gange,
uden at noget staar paa.» — Det var ikke frit for, at
Polly aandede noget hastigt. Hun vilde videre nedover
i Brevet...
«Rart er det heller ikke ombord i «Port au Prince»!
men jeg skal uden at skryde sige Dig, at jeg er saa stærk,
at ingen tør byde sig — det skjønner de allerede de
første to tre Dage paa de Tag, jeg tager, og saa blir de
pyntelige.»
«Det er især i Armene,» — bemærkede Polly — «han
var gruelig stærk herhjemme ogsaa... Mon han er stor?
Jeg indbilder mig, han ligner sin Mor over Skuldrene.
De har saa brede Skuldre, Madam Kristensen!»
«Aa nei, han ligner nok mest sin Far; det er klart at
skjønne, at han er stor, og Styrken har han efter ham ...»
PoUys Øine var alt igjen langt nedover Brevet.
«Nei bi nu, Polly, saa skal vi læse sammen.» ... De
fortsatte:
... «Her i Lima er meget varmt og ellers Overflod af
Ananas, Figen, Appelsiner og mange andre Slags, som
det ikke nytter at opregne, og ikke alt er sundt. Fra tre
til fem om Eftermiddagen spaserer Byens Folk i Skyggen
af Bjerget. De fornemme sætter sine Rideheste udenfor
Spasergangen, senere paa Aftenen kommer de simplere.
Solen gaar ned i Havet og gløder paa Toppene, som
kaldes los Andes, og man ser udover hele Callao Havn, hvor
vi ligger. Gribbene æder alt raaddent i Gaderne. Vi
gaar nu til Bombay. Du beder mig fortælle Dig alt
muligt, som jeg har set; men det er ikke saa godt, naar det
skal skrives. Det blir saa let ubegribeligt, og
Sjømands-skrøner kjender jeg, siden Bergenseren i gamle Dage
10 — Jonas Lie: ni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
