Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Rutland
forgav mig med dem. Den om de to Tigere, som vilde
ædt ham, men fik Halerne i Blaaknude, da de sprang
op hver sin Vei, var for gal! Den indbildte først han mig
og saa jeg Polly Kjelsberg, som var uhyre lettroende.
Hvordan lever hun? Lige rødhaaret og vild endda? Du
maa hilse hende, Mor! — Snil var hun...»
«Aa det er det samme, Polly!» — afbrød Madam
Kristensen pludselig Læsningen.
...«om ikke just smuk!» — læste denne. Men Brevet
havde for stor Tiltrækningskraft til, at hun ikke straks
igjen skulde stikke Hovedet ned i det.
... «Men saa megen Moro, vi to havde sammen oppe
paa det Takkelloftet, det gaar jeg nu ofte og tænker paa
paa Vagten. Nei hun var ikke dum! — skulde bare været
en Seilmagergut. Jeg gad nok set hende den Dag, de
konfirmerede hende, hun stod vel og ruggede paa sig, saa
Skjørtene slang, da ogsaa, — for at der kunde komme
nogen kristelig Facon paa hende, det har jeg haardt for
at tro ...»
Polly var fuldt glødende, og Madam Kristensen
udbrød:
«Du bryder Dig da ikke om hans naragtige Snak!»
... «Grethe Nilsen»___vedblev Brevet — «er vel en hel
stolt Jomfru? Jeg véd ikke jeg nogetsteds herude har
set nogen med saa fin Beisning, ikke engang her i Lima.
Og saa forstandig. Du maa endelig ved Leilighed paa
en pen Maade frembringe en liden Hilsen til hende fra
én, der skylder hende meget Venskab.»
«Hun kunde Præstelektien, ja! udbrød Polly, — «det
er ingen Sag at være forstandig for den, som aldrig
lukker op sin Mund.»
... «Og nu maa jeg slutte. Gid jeg ogsaa turde hilse
min Fader, som jeg hilser Dig, kjære Moder! Men herom
nytter det ikke at skrive, om saa hele Blækhuset blev
tomt’ Din hengivne Søn, Bernt.»
Madam Kristensen lagde langsomt Brevet sammen og
sagde sukkende:
«Forfærdeligt, hvad min Gut er kommet ud i! Det er
til at skjælve for hvert Brev. Og stort, stort Ansvar, siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
