Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Rutland
samme som Penge. Han var overhovedet ikke længere saa
medgjørlig. Naar han havde en anden Mening, taug han
ikke som før, men baade handlede efter den og udtalte
den, enten nu Folk forstod ham eller ikke. Og i
tilsvarende Grad, som han blev kantet og gik sin egen Vei,
viste det sig mærkelig nok, at han blev respekteret. Man
begyndte at mumle om, at det ikke var saa ganske
ufortjent, at Kristensen slog sig saa op i Pengeveien; der stak
i al Stilhed en Forretningsmand paa sin Hals i ham! og
naar man før havde troet, at det var Konen, som var baade
Hovedet og Øiet der i Huset, saa havde man simpelthen
taget feil. Men Kristensen var en lun Fyr, som aldrig
brød sig om, hvordan Frakken saa ud, naar han blot
havde Tegnebogen i Brystlommen. Selv Byfogden fandt
ud, at han var et skarpt Hoved, der med sin
Tømmerblyant klarede Forskjellen mellem Debet og Kredit bedre
end mangen en Grosserer, som satte op Regnskaber baade
med rødt og blaat Blæk.
Sparebankkassereren bød ham nu ogsaa altid indenfor
Skranken og talte med ham om Rentefoden og
«Anliggenderne», dem Kristensen til hans stadig stigende
Beundring altid erklærede, at han aldeles ikke skjønte sig
paa; han forstod blot sine egne Affærer! ... «Klog Mand,
den Kristensen!»
Ombord i gamle Rutland gik jo Pumpen stadigere og
stadigere, og naar hans Hustru nede i Kahytten
undertiden klagede over Uleiligheder af Lækage og Kjølvandet
og mente, at Rutland nok nu snart trængte til en
Hovedreparation, svarede han gjerne, at det havde den trængt
i al hans Tid, og at de nu fik hænge ved Skuden, indtil
den engang kastede dem begge paa Land.
Hun kunde sidde dernede i Halvlyset saagodtsom hele
Dagen med Sømmen fæstet til den tunge Systen paa
Udslagsbordet og gnisse og sy bare for at faa Tiden til at
gaa, medens opklippet Tøi og Traadsneller laa rundt om.
Om Høsten, da hun kom hjem, medens Kristensen tog
den sidste Danmarkstur før Jul nedover til Flensborg,
laa der igjen Brev fra Bernt. Det var det første siden
ivaar. Det lød:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
