Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c
147 Rutland
jeg, for den, jeg nødigst vilde, skulde have det. Vi skal
vel straffes i det, som er os kjærest, og jeg var kanske
for blind for ham, — er det nok endnu. Og saa ikke
engang turde udøse sit Hjerte for hans Far!... Nei, det
er ikke saa let at sidde der ensom og tænke og tænke.
Men saadan noget forstaar Du nok ikke, Polly, som har
bare Ungdommen og Glæden endnu ...»
Polly svarede ikke. Men da Madam Kristensen var
gaaet, og Polly kom ind igjen, efterat have fulgt hende
ud, stod Taarerne hende i Øinene, og hun udbrast
heftigt:
«Aah! — var jeg saasandt den fineste Frøken i Landet,
jeg skulde ikke se til den Kant, han gik! — lade, som
jeg ikke engang huskede ham,... saadan en... Matros!»
Hun gjorde et heftigt Greb op i sit Haar, saa Fletten
faldt ned, og sagde mismodigt:
«— Det røde Haar fik jeg vel beholde da ogsaa...»
–Polly Kjelsberg og Grethe Nilsen var de to
vakreste Piger i Nedrebyen, derom var der ikke delte
Meninger; men saa havde jo Grethe sit blanke, buklede
sorte Haar forud. Pollys var saa rødt, at det «næsten
var Skade for en ellers saa ualmindelig smuk Pige», og
det viste blot, hvor livlig og vakker hun var, at man over
det kunde glemme hele den røde Ildebrand, hun gjemte
under Hatten. At det var Grethes sorte Haar, som gjorde
Polly jaloux og altid saa villig til at lade sin rappe Tunge
kritisere hende, vidste ogsaa Alverden; men saadant var
jo kun tilgiveligt hos to unge Piger... «Naturens Orden!»
— som Takkelmesteren sagde.
XIV.
Nye Oplevelser.
Det var forbi med de Dage, da Skipper Kristensen
saa ivrig saa ud efter alskens Tillidshverv. Ingenting
indbragte de, og han havde nu andet at gjøre end at
kaste sit Arbeide bort paa andre, — helst i Aar som
disse, da en Mands Tid mere end nogensinde før i;ar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
