Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155 Rutland
med den Haardheden. Skal jeg leve, maa jeg have baade
Dig og Gutten. Gi’ mig ham!»
«Siger Du det, Gjertrud! Ja jeg er ikke den, som har
villet gjøre os ulykkelige, men baade Du og han har
syndet imod mig... og jeg... kanske ogsaa mod Jer.»
Han stod en Stund, som han kjæmpede med sig selv.
«Som det staar nu, kan Du skrive ogsaa i mit Navn.
Men,» han saa sig om, — «jeg skulde saa absolut være
ude ved Tømmerflaaden min, som Anders og Nils har
belagt i Iskanten. Det er Fralandsvind ...»
Inden hun vidste Ordet af det, saa hun ham skynde
sig ned ad Gadedørstrappen i Snefoget, medens han
samtidig knappede Overfrakken.
En Eftermiddag i næste Juni sad de sammen i
Kahytten ombord i Rutland. De laa i Kragerø, og Nils var i
Eftasværdshvilen gaaet op i Byen til Posthuset.
Kristensen sad i Skjorteærmerne for Heden, og Skylightet stod
vidaabent, medens Solen fra Kahytsruderne faldt med to
skraa Støvstrimer ind paa Bænken og Køiebrættet.
Pludselig lyttede de ... Det var Nils’s Stemme, de hørte
oppe paa Dækket. Ægtefællerne havde gaaet et langt
Halvaar i spændt Venten paa Brev fra Sønnen. De havde
stadig opgjort sig et nyt Haab for hver Havn, hvert
Postkontor, de skulde komme til. Dette Liv i Uvished havde
taget paa dem, og de søgte nu kun gjensidig at sætte Mod
i hinanden; den ene vilde ikke lade den anden mærke
sin Uro.
Nils stak varlig Hovedet ned igjennem Skylightet; han
rakte sin tynde Overkrop længere og længere, og paa
behørig Distance tog han forsigtig Sving med Armen og
lod triumferende et Brev falde ned paa Bordet.
De sad begge og saa paa det uden at tage det. Var
det blot et almindeligt Forretningsbrev? ... Men nei, det
havde mange Poststempler og ... var ... fra Bernt... selv.
Hun havde sin Gut!
For Madam Kristensen kunde der intet staa indeni
Brevet, som overveiede dette ene.
«Læs Du, Mor!___Læs!» — sagde Kristensen lidt
overgivet i Maalet. Han havde set, at Udenpaaskriften lød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
