Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Rutland
Byens Avis ind igjennem Døren. Der var liden Tekst
og saagodtsom bare Avertissementer; men i disse
interesserede til Gjengjæld hvert Punktum. Det var Byens
Anliggender, smaat og stort, der i dem paraderede og
oversaaes hver Lørdag. Kristensen greb den og begyndte
at læse henover, idet han af og til nævnte en eller anden
Bekjendtgjørelse høit for sin Hustru, som sad med et
hvidt Helligdagsstrikketøi, og der faldt saa et Par
Bemærkninger dem imellem om Tingen. Hans Øine
streifede over nogle Amtsresolutioner og Smaanotiser og
stansede først ved den allersidste ...
«Det er mærkeligt,» — sagde han — «at den gule Feber
aldrig viser sig i Europa. Jeg saa den ikke i Spanien,
og i Middelhavet er den hellerikke, endda der gaar saa
mange Skibe frem og tilbage til Amerika. Ja, nu har de
havt den til Gavns i New Orleans! Der har været en hel
Sot ude paa Havnen, saa de er døde som Fluer. Nogle
Fartøier har mistet halve Mandskabet, deriblandt ogsaa
mange norske. Men, hvad gaar der af Dig?»
«New ... New ...» Hun sprang op og snappede som
et Lyn Avisen fra ham og tok den hen til Vinduet. Der
blev hun staaende længe ubevægelig og se i den... «New
Orleans!» — fik hun endelig frem___«Kristensen! —
Bernt var netop der!» — Hun slap den og udbrød: —
«Og jeg, som ikke véd, om vi har ham mere!... ikke om
min Gut er i Live!»
Kristensen var pludselig blevet bleg; men han
beherskede sig og gik hen til hende.
«Men Gjertrud, tag det ikke saa. Du kan jo ikke vide
det saa vist.» Han braavendte igjen paa Gulvet: —
«Desuden ... nogen Søn ...»
Hun stirrede ude af sig selv paa ham: — «Og Du...
Du ... tør sige det! ... at Du ikke behøver at vide om,
enten han lever eller er død, — for din Gud, Kristensen!»
Han stod mørk foran hende og sagde dirrende lavt:
«Brug Du de Veie, Du har havt hidtil, jeg har aldrig
hindret Dig, og skaf Dig Besked... men udenom mig!»
«Kristensen! Kristensen! ... Jeg har det saa ondt...
Jeg har havt det ondt hos Dig nu i fire Aar. Hjælp mig,
hjælp mig... jeg har jo ingen anden end Dig!... Slut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
