Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Rutland
«Det er saa længe siden. En, som jeg, har havt meget
at huske paa siden den Tid, Jomfru Kjelsberg!» — Idet
han derpaa greb i Dørklinken, spurgte han: «Deres
Bedstefar træffer jeg altsaa nu nede paa Takkelloftet?»
Han vidste ikke, enten hun havde svaret ja eller blot
nikket, da han igjen var kommet udenfor. Men hvad
hun mente, var der ikke Tvil om. Hun mildest talt
oversaa ham, for ikke at sige noget værre! ... og nu
maatte han ovenikjøbet traske ned paa Takkelloftet og
snakke med den gamle Grinebider og Tampegast om det
Sludder, han havde fundet paa. Han var rasende.
Det var nu ogsaa en haard Skjæbne, som forfulgte ham
bestandig ... netop Polly!...
Nede paa Takkelloftet gik han, mens han ventede paa,
at Kjelsberg skulde komme, om i sine egne Tanker og
støvede efter de gamle Steder og Smuthuller, de havde
havt til deres Syslen og Lege i gamle Dage. Og da Stigen
op til Plankeloftet stod der som før, faldt det ham ind
at gaa op ad den for at se. De havde løbet mangen
Gang deroppe. Han gik over de løse Planker... Det
havde slet ikke været ufarligt; men han var vel blevet
saa meget tungere nu. Han keg ud af Gluggen... Men
pludselig fængsledes hans Blik af en opspigret Hylde
henne i Krogen under den nederste Bjelke. Han gik
nærmere. Der stod tre af hans Modeller pudsede og i
den netteste Orden. Der var ingen Tvil om det! ... alle
Smaastykkerne var ordnede og nummererede med
omhyggelig Nøiagtighed og lagt saadan, som han selv gjorde
det i den Tid ...
Han stod en lang Stund med korslagte Arme foran
det...
Pludselig skyndte han sig over Loftet ned Stigen igjen
og lod Takkelmester være Takkelmester. Han gik hastig
Gaden nedover og lige hjem.
Hans Mor stod i Kjøkkenet med opbrættede Ærmer og
lavede Kaalrabistappe til Saltmaden. Hun hørte, at det
var Sønnen, som gik i Stuen, men satte alligevel
Træ-klubben fra sig og saa ind af Døren.
Der gik han hastig frem og tilbage fuldt optaget og
bed sig i Overlæben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
