- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IV Bind. Gaa paa! /
11

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gaa paa I

11

krogede Bjerkelunde, der ligesom gad paa Hug bort over
de vindhaarde Hauger. En Strækning nedenfor Husene,
der engang var emnet til en herremæssig stor Frugthave,
stod nu med krogede sure Træer, smaa Ribs, daarlige
Stikkelsbær og Levninger af Lysthuse, overgroede med
Humle og Nelder, hvor Hønsene kaglede og værpede.

Paa Haugen stod en svær, knudret Kubbefuru og
strakte sine vredne Arme og Grene imod Vinden med
en gammel Rundbænk om Foden ... Der sad han Far
Juhl timevis og røg Tobak og flyttede sig og saa efter
Bygdens Baade, som roede og seilede ud til
Landhandleren ved Næsset tvertover og derpaa med forrettet
Ærinde indover igjen.

Og Folket vidste, at han sad der og kjendte dem, hver
og en, og passede paa og altid fik vide, hvordan det stod
med Regnskabet derover.

Der gik nok ikke meget for sig i Bygden uden Far
Juhls Raad og Lov!

Deroppe stod Bygningen som før; men Manden,
Bygdens Laas, var borte. Og Bygden roede forbi og undrede
sig og ventede paa, hvad der nu skulde ske.

Begravelsen var holdt med stor Ære, — et Gravøl, som
spurgtes vidt om i Fjorden som altid, naar der var Gravøl
over en Juhl! Bagefter var der blevet saa stille... og
at Hammernæs ikke mere skulde eies af gamle Jan
Rejersen Juhl, men af unge Rejer Jansen Juhl, det var derom
Tankerne dreiede sig baade paa Gaarden og nede i
Bygden ... .

Man var alt helt indunder Jul. Veiret derude havde
med ét fra Østenkulde og Frost vendt sig til sydvest med
Tøveir, saa mildt, at det dryppede fra Tagene, og man
satte Træballier under Renderne for at samle Regnvandet
til Vasken og Ludefisken.

Den gamle Gaard fik den egne vastrukne Tøveirskulør
i Bjelkeværket med svulne Vindueskarme. Hist og her
stod Bjerkelundene med sine krogede, hvide, vredne
Stammer i den kramme Sne med Grene saa sorte og
triste som Sopelimer eller Skolemesterens Ris.

Budeien, gamle Jørun fra Opbygden, kaldte dette
Veir-omslag før Jul for «Lefsetøiren».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/4/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free