Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Gaa paa I
Og Lefser kjevledes og bagtes der nu i Bryggerhuset
af Husmandskjærringen nede fra Vigepladsen med stor
Flid; Lys var støbt, Julefisken fisket og Juleøllet, om
end kanske lidt mindre stærkt end vanligt, som Enkeøl
rettelig bør være, baade brygget og havt paa Tønden.
Derinde i Stuen sad Enken og nøstede af Garnvinden
henne ved Kakkelovnen, af hvis røde, sprukne Mund det
begyndte at lyse og spille i Skumringen.
Det var en statelig Skikkelse, der viste, at hun havde
Blod af de stærke, urolige Ramstadfolk øverst oppe i
Dalen — et Ansigt, stort i Trækkene som af Træ, med
et Tørklæde om det graa Hoved; hun var en
Tremenning, han af Slægtsinstinkt havde giftet sig med.
Det store, halvmørke, låve Værelse med de af
Væggen krummede Langbjelker under Loftet havde en
Skindsofa med et lidet Speil over, et Slaguhr i en Trækasse
henne i det ene Hjørne, hvor Tobakspiberne hang med
de efterladte forbidte Mundstykker, og en brun Skjenk
med malede Roser af Bygdens Sort i det andet. Mellem
Vinduerne stod det nedslaaede brune Klaffebord med
Systen og Søm paa, medens simple Grantræs Stole, og
deriblandt nogle høiryggede med Skindbetræk, var stillet
i Soldaterrækker rundt om Væggene, ladende hele det
umalede Gulv med de brede, kvistede Planker af
Fjeld-furuen og de lange, sandfyldte, mørke Sprækker frit
som en Ekserserplads. Fra Væggen saa nogle udblegede
arvede Skilderier ned paa den, — et af Fluer sortprikket,
gulnet Kobberstik af et Krigsskib, hvorunder stod
«Gene-ralgouvernør Swardecroon, Batavia 1720», — samt et af
Carl Johan ved Dennewitz.
Den store Kvindeskikkelse, som nøstede henne ved
Ovnen, sad sammensunken i Ryggen lig en af de tunge
Arbeidsheste, der et Pust hviler den ene Side og det
ene Ben for Læsset i Bakken.
Hun sukkede af og til, og det svarede henne ved
Vinduet, hvor den seks syv og tyveaarige Datter, lang
og smal som et Straa, sad med Hovedet indkilet i
Vindueskarmen og syede ved den sidste Lysning af Dagen.
De vekslede ikke et Ord, medens Garnvinden tog i med
fornyet Hast; — de to Fruentimmer sad blot og ventede
ligesom hele Bygden paa, at noget skulde ske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
