Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
13
De maatte vel snart høre fra Sorenskriveren om Boet;
det skulde komme før Jul... De havde sine Tvil hver
for sig. Det var to forstandig anlagte Naturer, som kun
ikke havde vovet at tænke, saalænge deres Husbond og
Far levede og tænkte for dem, og nu sad de fremdeles
og taug for hinanden. Men de kunde ikke længere værge
sig for at tænke.
Post fo’r kun engang om Ugen indigjennem Fjorden
paa denne Aarsens Tid, og dette var sidste Postdag før
Jul...
Gamle Jan Juhl hentede rigtignok aldrig Posten før
et Par Dage efter, naar de med det samme havde Bud
til Landhandleren; men de to Fruentimmer var ikke
saa taalmodige, som de var sat der paa egen Haand. De
tællede Timerne.
Slaguhret henne fra Krogen derinde drog sig med en
forberedende Lyd og slog halv tre.
Hvad var det?
Den Uro, Løben og Raaben nede mellem Husene sagde
tydelig nok, at der maatte være noget paafærde.
Skomager Jo keg ud af Baarstuen med Sylen i Munden og
Brættet ved Laaret. Gamle Jørun Budeie kom frem i
Fjøsdørcn; ct Par Jenter i røde, lappede Livstykker
gløttede ud af Bislaget ved Kjøkkenet, og ud fra et sodet
Brædeskjul, hvorfra der havde lydt Hammerklinken, kom
en sytten-attenaarig lang, sværlemmet, lyshaaret Gut ud i
Skjorteærmerne og saa sig om. Han var kullet i Ansigtet
og opover de nøgne Arme af et Geværløb, som han holdt
paa at reparere og bore med Olje.
At det var Husets Søn, var noksom kjendeligt paa det
skarpe, retskaarne Familieansigt under den uredige Lug
og en Næse, der saa ud i Verden med et vist født
Overmod. Den syntes, ligesom selve Hammernæsset, at være
en Udspringenhed, som Folk ikke saa let kom forbi,
uden at maatte give Besked; der var noget vist
natur-baaret, høit opsadlet, spørgende ved den, ligesom ved
hele Fysiognomiet.
Postbaaden var netop nu blevet synlig over Træerne
nede paa Odden. Det var en Sekstring med tre Mand,
der roede, saa de laa langflade henefter Tofterne, medens
Stevnen formelig grov sig gjennem Skummet. I Foren-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
