- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IV Bind. Gaa paa! /
23

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gaa paa I

23

Her var kun ét at prøve, nemlig at ro Baaden om
igjen paa Kraft op i Fjæren akkurat paa samme Sted.

Ganepigen kom nysgjerrig frem i Sjøboddøren for at
se, hvordan dette spændte af.

Aafjordingerne roede paa, men tørnede op imod en
Line, som var bleven kastet mellem Bryggen og
Note-baadene. Angrebet blev igjen afslaaet... Hujen og Haan!
Rejer hørte atter Ganepigens Latter.

Mager og spæd, saa hun kunde blæse bort, med
Vinden i det grønne, lappede Skjørt, holdt hun sig fast i
Heisetouget for at kunne læne sig længere ud, idet hun
samtidig traadte i det med de tunge, plumpe Sko. Frem
af Huen hang noget filtret sort Haar, som hun med den
frie Arm søgte at stryge tilside fra et tilsmudset, smalt
Ansigt, hvori Øinene spillede og Munden stod paa Jep,
færdig til at nedsende sin Veltalenhed.

«Har I Smør at sælge I? — eller Gammelost der under
Garnene? ... Kan I ikke forstaa, at det er
Handelsmandens egen Plads?... Du, — Du lange Indfjording med
Næsen der! — kan I faa kjærringhakket Jer frem med
Aarerne over til de graa Nøstene bak Holmen, før
Note-baaden derude kommer, saa er der Dræggeplads nok
endnu. — Du Næsefjording! staa ikke der paa Toften og
gab___Du behøver sletikke at hilse — Ja ro! — ro paa!»

Aafjordingerne havde alt vendt Baaden. De tog
Spænd-tag i Tiljerne og roede af al Magt tvertover Vaagen, saa
at de næsten strøg i Forstevnen paa den tunge Notebaad,
der kom indsigende for faldende Seil.

At Rejer havde staaet en Smule og maabet, kom af,
at den tynde, blege Ganejente i det lappede Skjørt var
saa mærkværdig at se paa; det var noget ganske andet
end de tunge, træge Bondejenter inde i Aafjorden.

Landingspladsen fik de og tillige Rum i en Logisstue
oppe paa Land.

Og nu laa de i Vrimlen derude paa Sildeværet,
fuld-stuvet som det var af Baade i hundredevis, af Jagter,
Slupper, Galeaser og Brigger, der kom med Salt og med
Haab om at kjøbe fersk Sild, — alt skvulpende og
plaskende og vuggende mellem hinanden i Væde og urolig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/4/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free