Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Gaa paa I
graa Sjø, saa tæt, at man mangesteds paa Havnen gik
over Baade og Fartøier som en Bro.
Hvergang det letnede lidt op i Disigheden fra
Sydvestbygerne, stod alle Holmer fulde af Folk, som keg udover.
— Blygraat Hav, regngraa Himmel, stengraa, snebare
Skjær •»«•«.
Enkelte Sjøfugle gjorde Sving ind i Brændingerne og
satte saa ret ud, som de agtede at kløve selve Havtaagen,
der tilmurede Horisonten, for at speide efter Silden.
Alt fra det begyndte at skumre, hørte Rejer af og til
i Vinden Musik oppe fra Sjøboden derover, og da det
blev mørkere, stod der en graa taaget Lysning over en
Vrimmel af Hoveder helt ud paa Plattingen foran den.
Her paa Salteriet gik Kommersen for sig med Drik og
Svir og Slagsmaal og Dans med Ganejenterne paa
Sjø-bodgulvet.
Alle vilde ind.
Rejers lange, ungdommelige Skikkelse var alt langt
fremme i Døren. Han trængte sig frem i Stimlen med
det skarpe Ansigt ud for sig ligesom for at kløve Vei og
en vis født kry Mine, som et Øieblik virkelig ogsaa
skaffede ham Plads.
Det varede imidlertid ikke længe, før en stærk,
knoget Næve hug Krog i Nakken paa hans Trøie og drog
ham bagover igjen. Rejers Forargelse over dette høist
uforskammede Angreb paa en Juhl var usigelig. Men
her var ingen Tid til at svælge Krængelsen; der
vankede Dunk, Knubs, Skyven og Puf paa alle Kanter.
Nu gik Trøielommen! Det hævnedes med et Spark,
hvem der nu fik kjende hans Hæljern. Men Følgen var
et Nakkedrag og saa et Par tunge Spænd, der befordrede
ham langt fremover hen mod en sorthaaret ung
Sjø-mand, der stod inde i Lygteskjæret og tog mod ham
med et:
«Saa ... saa, lad ham i Fred. Ser I ikke, det er bare
Gutungen! ... Hvad skal Du her, din Hvalp?»
Det sidste Udraab bed mere end al den forsmædelige
Medfart derude i den mørke Gang. Var der noget, Rejer
ikke vilde være, ikke se ud som, saa var det vel som
en Gutunge, han, som var over atten og et halvt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
