Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Gaa paa I
høre gjennem Surret: — «Jan Juhls Søn i Aafjorden»
...«gaaet rent ud med ham!»
Rejers Kinder brændte, og Tindingerne bankede. Han
var ikke fuldt vis paa, om han virkelig havde hørt det
sidste, eller om han i sin Samvittighed havde sat det
til selv. Rygtet kunde dog ikke alt være naaet hidud.
Han turde ikke se sig om mere end det Øieblik, han
behøvede til at drage Mærke paa den fede, tykke
Person med Spillekortene, som leverede Oplysningen; det
var en Notebas fra Fjorden to tre Mile udenfor
Hammernæs.
Dette «rent gaaet ud med ham» sad ham for Brystet.
Han gjorde trodsig et Forsøg paa at kneise med Nakken.
Om det var sandt, at det var gaaet ud med Juhlerne
paa Hammernæsset, derom skulde der nu først staa et
Spil! — men her blev alligevel lummert.. .trykkende ...
Han havde alt besluttet at forlade Boden igjen, da en
pludselig Bevægelse i Folkestimlen lod ham se lige ind i
den trange Ring, hvor de dansende fo’r rundt.
En Jente hang lang og smal over Armen paa en rask,
lav firskaaren Sildebas i Pjekkert og Blankhat —
Haaret var forpjusket, Øinene kulsorte, — han gjenkjendte
straks Ganepigen fra Sjøboddøren. Hun dansede
smidigt, men, bøiet og bleg, som hun lænede sig udover
ham, saa hun hele Tiden ud som en lurende Kat paa
Sprang. Udtrykket var paafaldende, og Rejer trængte
sig uvilkaarlig nærmere.
Det var ikke godt at vide, hvad den høie, fine
Handelsbetjent havde gjort hende; men, da han med en
sikker Mine kom og vilde tage hende op i Dansen, slog
hun op en uforskammet Latter og vendte ham Ryggen
for at danse med Dikselmanden paa Boden.
At en saadan lurvet klædt Sildejente med et Par
Tyve-øine turde te sig saa dristigt, det, sandt at sige, forargede
ham. Hjemme overholdt Bygdeskikken ganske
anderledes Forskjellen paa Folk.
Panden var lav, bred og kaffebrun; det spottende
Minespil gjorde Ansigtet næsten modbydeligt, — spidse
Albuer og Skuldre, Ryggen, neddukket som hun holdt
sig med Nakken, halv hul. Figuren smal og mager! Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
