Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
25
Aar og ikraft af sin Hjemmemyndighed anførte et helt
Baadlag.
Han sneg saa hastigt undaf den hjælpsomme Sjømand,
som om han kunde have brændt sig paa ham, og gled
mest mulig ubemærket ind langs Væggen bag den mørke
Række af Folk, som stod der og trakterede hverandre af
sine Flasker.
Fremme paa Sjøbodgulvet gik Dansen for sig uafbrudt.
Polsk med Hænderne i hverandres Side, Vals og
Hamburgerskotsk. Violinerne kappedes med Trampen af
Sjøstøvlerne. Tranlamper blaffede og røg i Lufttrækket
ved Stolperne, medens et Par Hornlygter med Hyssing
i hang fra Bjelkerne ned i den osende Dunst og lyste
paa røde Ansigter, hvori Sveden silede under Huerne.
Brændevinsgeist og Tobaksdamp, Raadunst af vaade
Klæder og gammel Sildelugt, Fugtigheden af det Salt, de
traadte under Fødderne i en Lage af vaad Smuds, satte
alt i en hed, tung Brændevinstaage, hvorigjennem der
kun mat lod sig skjelne. Støien og Snakket svirrede
rundt om Ørene. Indenfor i Mørket skimtedes
Saltbin-ger og tomme Tønder.
Nogle Handelsfuldmægtige og Notebaser sad med
Pun-scheflasker og spillede paa en Tøndebund om den Sild,
som endnu stod langt ude i Havet. Af og til forfriskede
de sig med at gaa ind med i Dansen.
Rejer havde en haard Strid med sin Generethed, da
det gjaldt at passere saa tæt forbi de fine, flotte
Handelsbetjente, som sad der. Han led af en høist saarbar
Ømfindtlighed, havde sin ulænkelige Slyngelalderfigur
og Stemme at drages med og følte sig overalt for høi og
synbar. Derfor ludede han saa godt han kunde og holdt
en Mine saa fast og urokkelig som en Toldinspektør.
Det var muligt den sidste Omstændighed, som gjorde
ham bemærket netop af de Øine, han gjerne vilde
und-gaaet. Da han drog sig forbi Pladsen ved Tønderne,
hørte han bag sig:
«Han med Næsen og Strikkeskjærfet, hvad er det for
en Halvkauring?»
Der trængte sig netop saa tykt af Folk sammen, at
Rejer ikke kunde røre sig; han hørte eller troede at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
