Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
47
ikke længere havde Stemningen for sig, og trak sig hort.
Det svimlede for Rejer; — han leverede ud sin sidste
Hundrededalerseddel! — men det stivede ham op, at der
var saa mange, som saa paa, og han hørte Ganepigen
yttre høit beundrende:
«Kontantere Kar har jeg endnu ikke set!»
... Fallitenspiller! ... Fallitenspiller!» — tog han
haan-lig op igjen for sig selv, medens han gik der frem og
tilbage inde i Mørket. «Fallitenspiller!»___Han lagde en
Tidaler, hans sidste og eneste, om i det Rum, hvor
Hun-drededalerseddelen havde ligget, og gik nærmere frem i
Lyset, medens han gjorde det; det skadede ikke, om Folk
troede, der var flere Hundrededalersedler, hvor den
første kom fra. Og–var han ikke kontant, skulde han
snart vise dem, at han skulde blive det! — han rettede
Nakken som en Løve.
Raabene og den pludselig opstaaede høirøstede
Snakken mellem Fruentimmerne sagde, at den sidste
Forsyning til Sluppen nu endelig var afleveret og Arbeidet
endt for den Dag. De skyndte sig i Flok og Følge
opefter Bryggen og tog Veien henover langs Fjæren til et
Nøst, hvor der blinkede Lys. Der var Kaffestation.
Rejer fulgte raskt efter og Hjertet begyndte at banke
i Halsen paa ham; thi Stina gik alene for sig lige foran.
Følelsen af den skammelige Overlast, hun havde lidt,
blev stor i ham. Hende havde alle Lov til at fornærme,
fattig og forsvarsløs, som hun gik der og maatte tjene for
sit Brød. Ingen til at forsvare sig ... jo én!
I næste Øieblik stod han ved Siden af hende saa
pludselig, at hun overrasket saa op paa ham. Hendes Ansigt
bar endnu Spor af Ophidselsen og af, at hun havde
grædt. Hvor hun var umaadelig vakker!
«Sti... Stina!» — udbrød han. «Der, der, — tag
Kjeden! ...Jo, jo–hører Du — tag den bare! — Sørg
ikke! Jeg har tænkt paa Dig hele Tiden siden sidst —
midt i Silden ... bare paa, at jeg ikke havde faat taget
Farvel med Dig! og saa paa, om Du var her paa Været
endnu. Du kan tro, jeg var ræd for, at Du skulde være
borte! — Saadan som Du er ingen anden, — intet andet
Fruentimmer I — der findes ikke din Mage i Verden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
