Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Gaa paa I
Jeg skulde kjende Dig straks, om aldrig saa langt, bare
paa Væksten. Og saa let, som Du gaar, ligesom Du
danser ! ...
Jeg er Rejer Jansen Jubl, ser Du, Jan Jubl i
Aafjor-den, det var min Far det! Du maa tro Odelsgutten til
Hammernæsset, — det er jeg det, ser Du! — kan faa,
bvem han vil i Bygden. Me—n, — har jeg reist paa
Sildefisket, som jeg vilde, mod Skikken, saa er Rejer
Juhl ogsaa Kar for at tage, hvad Kone han vil, om saa
hele Bygden hyler Halsen af sig! Jeg er ligeglad, om de
kalder Dig for Svarte Stina og Tater! Værsaagod! ...det
gjør ingenting! — ikke en Døit! — bare Du vil følge
med mig hjem til Hammernæsset! for ellers bryr jeg mig
ikke om det hele mere, — uden Dig er det nu kjedt
overalt!»
Hun havde spærret op begge Øinene og saa paa ham;
— hendes hele ledeløse Skikkelse gjorde en afværgende
Gestus.
«Det skal ingen sige mig paa, Juhl! hos Frederiksen,
at jeg har gi’t Dem Aarsag! — hverken Dem eller
Handelsbetjenten eller Understyrmanden, naar Frederiksen
slipper ud igjen ... Han tjener bare af et Knivstik inde
paa Tugthuset. Men det er Kjæresten min for Gud og
Æren! han kom paa Huset paa to Aar, fordi Knivstikket
gav Lyde, og har tjent ud til Høsten» ...
«Jeg vil Dem for vel, Juhl!» begyndte hun at snufse
— «efter dette Tilbud ... ogsaa for den vakkre
Sølvkjeden til ikke at sige det og varsko; — for han er færdig
med Kniven, naar han blir sint. Saa nu kan De selv
forstaa, der ikke kan bli’ noget Gifteri mellem os to, nei!»
hun puttede derunder Sølvkjeden omhyggelig ned i
Lommen.
Rejer modtog et Slag, det følte han, om paa Hodet, for
Panden eller Brystet, det vidste han ikke! Han stod blot
med halvaaben Mund og stirrede paa en smal, hofteløs
Pige, som snakkede og snufsede der i Mørket og holdt
paa snart at svingle, snart at blive saa tynd som en Traad
for hans Blik.
«Naa saa, — ja jeg forstaar!» — gjentog han
mekanisk og lo dumt. Med Ydersiden af Forstanden begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
