Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Gaa paa I
færdige til at lægge ud. Han havde faat en Afleder fra
Skuffelsen over Ganepigen.
Den næste Dag ventede alle i yderste Spænding paa
Garnbaadenes Hjemkomst fra Sætterierne udenfor i
Havet; de havde tre fire Timers Udror.
Rejer var hundrede Gange henne paa Udsiden af
Holmen og saa efter dem med sine lyseblaa, skarpe
Maage-øine. Derfra faldt Veien uvilkaarlig hen til det Sted i
Sundet, hvor hans Notestæng havde staaet. Han stirrede
dumpt ned paa de Flekker af olieagtig Sildeslim, som
endnu svømmede ovenpaa Sjøen; endel opslengt
Smaa-sild, Korstrold og Levninger af Storsei laa stivfrosset
mellem Tangen og Maneten i Fjæren, hist og her en
halv-raaden Haa.
Det stemmede med hans Humør at stirre ned paa alle
disse stinkende Levninger. Det blinkende, glittrende,
skinnende Sølvhav, som havde spillet derinde i Noten, havde
for hans optændte, fængelige Indbildningskraft strakt sig
vidt udenfor dens flydende Netvæg ind i en Fremtid,
hvor han bare havde at staa med Hoven og øse op
Rigdom, — drive Storbrug, reise Hammernæsset med dets
alle fem og treti fraskilte Gaarde og Sætergange.
Silden sunket lige i Havet! — netop som han var
kommet til den? — umuligt! ...
Men al den forladte Raaddenhed oppe i Fjæren sagde
hele Tiden noget andet, — at det var muligt, — skulde
være muligt! Han kjendte det som en Ulykkesanelse, en
Angst, det inderste i ham følte, at Folkene i Baaden
igaaraftes ikke havde raabt de Ord uden Grund.
Kom Baadene nu igjen med Sild, han vilde blevet
rasende overrasket! ligesaa overrasket som om han med ét
havde set Hammernæsset staa der med nye Bygninger,
ny Sjøbod og Notebrug.
–Og Garnbaadene kom roende i lang Række
indover; de laa høit i Vandet med de brune Garn opgjorte
i Dynger i Forskotten og Midtrummet.
Det var en Roen af hundreder, langsom som et
Ligfølge — med den tungeste Last, der kan fylde en Baad:
— skuffede Forhaabninger!
Garnene havde staaet derude tomme som Sold! — Ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
