Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Gaa paa I
Ud paa Morgensiden blev det uroligt i Stuen. Folkene
havde Ank for Hjemreisen, stod tidligt op, keg efter
Veiret og lagde sig igjen.
Han hørte i Halvsøvne, hvorledes de snakkede om, at
det saa ud til Østenveir og tung Roning indover. De
trampede og traakkede med Nistebommer og Tiner, gik ind
og ud, og hvergang mørknede det svage Dagsskjær fra
det lille smudsige Hul af en Rude. Han følte det i
Drømme...
Med ét blev det til noget stort, bøiet, dunkelt med
brede, svære, krogede Arme strakte ud foran sig ... Han
kjendte Hammernæsfuruen med Graalyset over de
sne-vaade, veirslagne Grene, -— den stirrede knugende
vre-dent paa ham med al sin troldvoksede, knuddrede
Mæg-tighed.
Jo mere han saa paa den, des mere blev det til hans
Mors svære Skikkelse, som sad der kroget og bøiet paa
Bænken med Armene foran sig ned paa Fanget. Hun
saa strengt og tungt paa ham og sagde:
— «Vi maa være Ottilie evig taknemlige!... Ser Du,
Rejer! vi maa alle bøie og krøge paa os og bugte os
frem, som vi kan bedst.»
«Krøge mig? — nei, før knække!» sprang han op.
Og med de samme Ord begyndte han ogsaa den korte
Blyantsseddel, hvori han skrev til sin Mor, at hjem kom
han ikke, før han af egen Pung kunde indløse
Hammernæsset, og at han nu agtede at prøve sig frem i Verden.
Naar han vidste noget mere, skulde hun faa
Underretning fra sin taknemlige og hengivne Søn, — Rejer
J. Juhl. —
Stor og uudsigelig var Anders Rosmands og de andres
Forbløffelse, da han, med det samme de ud paa
Morgenen skulde bære Seilet ned i Baaden, kort og bestemt
meddelte dem, at han havde besluttet at reise op til
Bergen istedetfor at følge med dem hjemover. Han
havde overveiet det om Natten, — mumlede noget om
sin Fars Bo og om nogen at sælge Silden til næste Aar.
Han vilde sættes af i Skudesnæs og se til at komme med
et af Fartøierne, som gik nordover.
Det var en Stund bare tause, gabende Munde og saa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
