- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IV Bind. Gaa paa! /
67

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gaa paa I

67

Med en vis Lettelse ved at være bleven kvit sit
Selskab sad han nu friere og saa sig om ind paa Scenen og
ud paa Publikum; det var alt lige nyt, gik igrunden
alt i et for ham.

Ja, nu var han da jumpet ud i Verden, ensom og
ukjendt af alle midt i Myretuen.... Naar han før havde
forestillet sig, hvordan der var der langt ude, havde han
altid tænkt paa Batavia, — seilet did med
«General-gouvernør Swardecroon», den gamle Skude hjemme paa
Væggen med det høie Agterkastel og de svulmende Seil
paa Ræerne, — ligesom sin Stamfader! Monstro,
hvordan han havde havt Verden foran sig? — Han var seig
og vilde frem den Karen! Og det var kanske en og
anden Juhl efter ham ogsaa. Men fattigere end han nu
kunde han neppe have været, — ikke to Daler paa
Bunden af Lommen.

Naa naa, jeg er ialfald Kok! — faar se til at sætte
Sleven ind nogetsteds, — ikke bryde mig saa farlig, om
nogen brænder sig paa Snuden!

Som hans Blik halvt i Tanker streifede opefter og
nedefter, syntes han med ét, han skulde kjende et
sortkrøllet Hoved i Raden lige nedenunder ...

...Styrmanden! — Javist er det Styrmand Lind!

Hele Huset blev pludselig et andet for hans Øine; nu
var der ogsaa nogen, han kjendte.

Teppet gik op, men han maatte under Akten hele
Tiden se paa Styrmanden. Silkelommetørklædet stak
flot frem af Brystet paa hans fine Jakke, og Huen laa
paa Knæet. Med ét bøiede han sig mod en Dame, som
sad foran ham. Hun var bleg og havde en Nellik i det
sorte Haar. Han sagde noget, hvoraf hun lo, og saa
viftede hun sig. Nu skrællede han en Appelsin og rakte
hende. Han var svært høflig, og talte og snakkede i ét
væk. Ingen af dem brød sig videre om, hvad der
foregik paa Scenen.

Styrmanden og den smukke Dame optog Rejers
Opmærksomhed, lige til Stykket endte. Til hans Forundring
gik de ud sammen, og han saa endnu et Glimt af dem
mellem Mængden udenfor Indgangsportalen.

En Stund efter gik han ved Lygteskjæret nede paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/4/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free