Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Gaa paa I
Havnemoloen og ventede paa de andre, før han praiede
Alert.
Det var lidt ensomt dernede ved Havnen, skulde være
fuldt af Pak, — og saa havde de disse lange katalonske
Knive. Men — han følte ofte til Slidren, han gik med
under Trøien, — saa havde han ogsaa en Aaf jords
Tollekniv, og det var hans Fars egen.
Det var en Lettelse, da Styrmand Lind kom nedover;
han var i opstemt Humør og nynnede.
«God Kvæld Rejer!»
Hvor kjæk og sjømandsmæssig han var. Bare den
Maade, hvorpaa han satte Haanden for Munden og
gjentagende praiede, indtil et Halloi langt ude svarede ham.
Rejer var varm for Styrmanden.
«Hør Styrmand!» spurgte han pludselig, «hvad var
det for en spansk Dame, De sad med oppe i Theatret?»
Styrmanden saa noget overrasket ud:
— «Saa? Var Du der? ... Hun naa! — Aa det var...
en Slags Slægtning af mig» ...
«Her i Barcelona?»
«Ja, hun er kommet hid — tilfældigvis... egentlig et
Slags Søskendebarn ... langt ude» ...
«Forstaar hun norsk?»
«N-ja, saa smaat . . . saadan lidt . . . Men det er ikke
værdt, Du snakker om, at Du har set os sammen, — ikke
til en Kjæft ombord! Du forstaar.» Han smaaplystrede
lidt.
«Saa Du hende med det smale Liv og Øinene som
dansede Cachucha? det var andet end hvad Du har set i
Norge det! Saadanne Kastagnetter, det er, som de slaar
og klirrer med Ild og Fyr, saa det spruder af dem, og
Sjælen dreier sig i én. De er af Træ, ser Du, — hardt,
glat steinhardt Træ. Men en saadan svartøiet én sætter
Fyr i dem, og saa klirrer... klirrer ... klirrer de, min
Gut;» han plystrede Melodien. — «Hm! — Du har meget
igjen at se, Rejer! og godt er det, Du ingenting véd, —
jeg vilde gjerne bevare Dig, men lidt Vet maa jeg sætte
i Dig, ellers kan Du ikke vide at agte Dig.»
Han gik smaasyngende frem og tilbage paa Moloen...
«Men hør nu, Gutten min! Jeg véd jo, Du har adskil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
