- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IV Bind. Gaa paa! /
88

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

Gaa paa I

sømilitære flade Hue med Snoren paa Kjøkkenbænken
og rørte i Kaffeen ... «Godmorgen, min Ven! ... Sid ned
... Ja saa ...»

Tyk og kort, med Træben, gik ban under Navnet
«Haubitzeren»; ialfald kaldte Walla ham saa.

Sara kom med Kaffeen og de to Smørrebrød paa en
Tallerken.

«Hm, hm!» — kremtede Kanoneren af og til, mens
han rørte i Kaffeen, og Rejer saa pent, han aarkede, hug
Tænderne i de tykke Rugbrødskiver og beregnede
Varigheden efter Cirklerne af Tandraden paa Smørret.

Hvad Slags Dyr, det var, Kanoneren lignede, som han
sad der med Træbenet udstrakt foran sig, rundhovedet
og graahaaret, med de spidse Øren stikkende op paa
begge Sider af Huen, kunde Rejer ikke faa rigtig Has
paa, — var det en gammel Ulv med den brede Næse og
den store Mund, der altid ligesom sugede paa, hvad han
mente, eller en klog Ræv eller en uskyldig Hare, der sad der
paa Bagbenene. Han opsnappede et Par Gange et hastigt
Blik hen paa sig, medens Stilheden i Kjøkkenet kun
afbrødes, hvergang Kanoneren kræmtede sit Hm ... hm!
Han var vel staaet op sent idag og havde ikke rigtig
morgnet sig endnu. — Nei, det var noget andet...

«Hm... hm!» kom det endelig. «Læse til
Styrmandseksamen og hugge Ved ... hm___hm ... det rimer ikke!»

«Ikke synderlig!» — indrømmede Rejer.

«Lændset sig for Hyren og saa videre? ... hm! hm!»
frittede Kanoneren forsigtig seende paa sned hen paa
ham.

Rejer gjorde blot et lidet Kast med Hovedet. Det
kommer ikke Dig ved, tænkte han.

«Og saa kommer man hjem og skal tage den belovede
Styrmandseksamen!» lød det videre.

Rejer taug.

«— og saa... ja saa hugger man Ved og gjør Nat til
Dag»...

Rejer følte, hvorledes Datteren, der tilsyneladende
ivrig pudsede et Vaffeljern, skottede maalende op paa
ham, medens Faderen inkvirerede.

— «Ikke sandt, min Ven?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/4/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free