Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
89
Det var hverken Hare eller Kanin, det var — med det
runde Hoved og det smale Ansigt og de tyggende store
egne Underkjæver — en slu Hund og det ovenikjøbet
én, som lavede sig til at bide. Datteren lignede ham, det
var blot den fine slikkede Hvalp mod ham. Naa ja, det
kunde hænde, de fandt den for sig, som de ikke tænkte.
...«og saa tør man ikke skrive hjem, min rare Ven!»
«Tør ikke?» lød det fra Rejer.
«Foretrækker at hugge Ved og være Vægter og gjøre
Nat til Dag i en fremmed By» ...
«Har De ikke Brug for mig, Kanoner Rørdam! saa
Adiø!» brød nu Rejer ud, idet han hastig svælgede den
sidste Mundfuld. Han greb Huen og reiste sig og havde
alt Tag i Kjøkkenklinken, da Kanoneren vinkede ivrig
op med Haanden:
«Nei, nei, nei, min rare Ven! min rare Ven, det var
ikke Meningen — ikke Meningen. Sid, sid, sid bare ned!
... Tvertimod, — hvad jeg vilde sige, hm! ... Det er
meget net, — propert... af et ungt Menneske at tage sin
Styrmandseksamen alligevel! Man kunde gjøre noget
værre end det. Saa saa, sid nu ned... Værsaagod, det
er gode Kringler» ...
Rejer skulde aldeles ikke have.
«Byd ham Du, Sara!»
Rejer var fremdeles jernfast — var fuldstændig mæt.
«Det var noget, vi skulde tale om, min rare Ven!»
Og nu kom Sara med en ny Kop rygende Kaffe. Da
hun saa igjen skjød Tallerkenen med Hvedekringlerne
hen til ham paa Bordet, sagde den gamle godsligt; —
«Saa saa, forsyn Dig nu ... gener Dig ikke» ...
Genere sig? — troede de det om ham! han greb til
... store deilige Hvedekringler ...
«Som Du véd, min Ven, hugger vi ikke Ved i Julen!»
Rejer svarede, at han vidste det; men, ærlig talt, var
det en dyb Skuffelse; Julen igjennem gjaldt det jo
ogsaa at faa Frokost!
«Det var blot det, jeg vilde sige,» bemærkede
Hau-bitzeren.
Rejer sad en Stund og rystede Kaffekoppen rundt for
at tage med det sidste af Sukkeret; han saa i Perspektiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
