Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
95
Kanoneren nødte selv med den ene Forsyning efter den
anden. Han vilde ikke vide af nogen Slinger i Valsen,
— sagde han, — eller udlevere blinde Portioner for
skikkeligt Arbeide; og han vidste nok, hvad unge Folk mente
foran et Madfad... «Da jeg var paa din Alder, min
rare Ven, havde jeg alt faret fra Kjøbenhavn i tre Aar,
før jeg blev fast Gast ombord i Briggen Lolland; men
dengang ønskede jeg altid, at jeg kunde sætte hele
Madfadet lige ind i Maven med engang som i en Stegeovn.
Det var i Krigens Tid. Værst var det i Prisonen over i
England, da vi maatte sidde tørmundede og lugte til,
hvorledes de brunede Beafstegen med Løg paa.»
— Om Eftermiddagen kom der Julebesøg af Saras
Veninder, der trakteredes med Mjød og Kager paa Bræt.
Det var pene, vakkre Jomfruer, syntes Rejer; men de
trak sig altid hen i det ene Hjørne og hviskede og
tiskede, saa at han, muret fast, som han sad ved Siden af
Haubitzerens Sofa plads, ikke rigtig kunde komme til at
se. Han holdt dog Øie med dem! Der nødtes om igjen
og om igjen til alle for hver ny indtrædende,
Haubitze-ren var ikke spar, — og saa maatte de hver Gang op
hvor Julebrættet stod.
«Hm... hm!» — kremtede Kanoneren pludselig og
puffede til Rejer, — han blinkede hen mod de
snakkende unge Piger... «Pas nu paa! Nu kommer det an
paa for en gammel Sjømand at klare sig — at tage Stød.»
«Far!» kom Sara op til Bordet; hun undgik den Side,
hvor Rejer sad — «de vil gjøre Bal oppe i
Sjømands-foreningen anden Nytaarsdag!»
«Dans alt det I aarker for mig, — jeg har Træben!»
Hun stod og støttede Haanden paa Bordet, og det
undgik ikke Rejers Kritik, at den var rud helt opover
Haandledet af Julevasken. Det var en rigtig liden rund,
rød Arbeidshaand, — slet ikke styg ellers.
___«De kommer lige fra Høibaadsmandens» — vedblev
hun — «og deroppe har de sagt, at han ikke sætter sit
Navn paa, før han véd, om Du ogsaa kommer paa
Listen!»
«I min Tid var det blot Mandfolkene, som betalte,
Fruentimmerne gik frit!» — bed Kanoneren af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
