Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Gaa paa I
«Jeg forstaar sletikke, hvordan Fruentimmerne kan
have været paa din Tid, Far! — Takke mig til at faa
betale for sig!»
Den gamle murrede •..
«Naanaa da, Far! Du véd jo, jeg ikke gaar ulovendes.
Det koster to Mark.»
«For hver... for hver!» hvinede Kanoneren, — «to
Mark ogsaa for mit Træben! — Fire... f ire Mark!...
Lagde jeg sammen alt det, jeg har udlagt og betalt for
den Slags Plasér nu i femti Aar!»
Efter det, han havde hørt af Walla, tvilte Rejer ikke
et Øieblik paa, at han talte sandt; men — kun faldt
kanske det meste før Datterens Tid.
Sara havde vist ventet et andet Svar af sin Far; thi
hun stod lidt forlegen og saa fra ham ned paa Bordet og
saa igjen op paa ham, medens der fo’r et uvilligt Skjær
over hendes Ansigt.
«En kan da imellem faa Lyst til at prøve noget andet
end at traske i Kjøkkenet, — og jeg bar jo ikke
Træben, Far!» yttrede hun.
«Ja, ja, ja» — slog han til Retirade — «jeg véd ikke,
hvorfor Du kommer og spør’ mig, naar jeg saa alligevel
skal danse efter din Pibe.»
«Det er nok os allesammen, som gjerne vil danse,
Overkanoner!» — stormede Fruentimmerne nu omkring
ham, og én af dem, en tynd, lys en, kom lidt rød i
Hovedet frem med Listen. «Naar Kanoneren bare skriver paa,
saa faar vi straks Høibaadsmanden med.»
Han fik endelig malet op sit svære: «C. Rørdam med
Datter» og strøet det med Tobaksaske: — «Nu, min rare
Ven, Juhl! blir her Anledning for en Sjøgast til at svinge
sig. Det koster bare at skrive paa; — ja ogsaa to Mark!»
tilføiede han tørt — «men det finder Ungdommen altid
ud af!»
De unge Piger keg nysgjerrige hen paa Rejer; de stod
der om Bordet, færdige til at tage Listen.
«Vi har ikke saadan Hast med at faa alle tegnet paa,
Far! Juhl skal faa betænke sig!» yttrede Sara.
Rejer blev hed. Han følte godt, at det var
Vedskjuls-gasten. Han havde nu alle Øine paa sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
