Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
99
hvergang han dansede med hende; hun var næsten ikke
til at flytte, saa tung og smaatrippende var hun.
Saa gaar det den, som ikke er kjendt. Han maatte til
sin Ærgrelse erkjende, at han fo’r med en Trælastbrye,
medens alle de andre duvede i Dansen med Fuldriggere
og smekkre lette Skonnerter eller Brigger og her og der
kanske en lidt rundgattet bredere Galeas, der vel var af
de gifte ...
Her gik lidt stivt for sig. En hel Del var
Marineunderofficerer eller af de fast ansatte ved Værftet, og de havde
sine Tommemaal paa Graderne mellem sig; det hørte
han af Passiaren tilhøirc og tilvenstre. Hver førte nok
sine i Dansen, ialfald fik han ingen. Men troede de, han
var til for at feie Gulvet med alle de Fruentimmer, de
andre lod sidde, saa tog de feil!
Hans Øine løb om i Salen; han følte, det gjaldt at
arbeide sig ind i det en Smule hændigt.
Engelsdansen gjorde han i al Lunhed med en Galeas,
som var havnet paa Bænken bag ham, og som tog
Styret, da han ikke var kjendt med Dansen.
Men saa kom Skotsken, og nu vidste han, hvad han
vilde. Han havde set en liden sortøiet rask én med
kulsort flettet Haar og lys Sirtses Kjole, som ikke kunde
være saa høit oppe i Fiffen. Ansigtet var grovt, — lidt
negernæset var det —; men danse kunde hun, det havde
han set. Hun stod der i Rækken og trippede ordentlig
af Utaalmodighed og vuggede i Hofterne; men høiere
end til at danse med en af Matroslærlingene naaede
hun ikke.
Rejer var i et Nu ved Siden af hende og tog hende
op til Skotsken først og derefter til Svenskevalsen.
Han vidste, hvad han gjorde, og det varede ikke mange
Omgange, før den stærkvoksede, høie, fremmede Matros
i de fine blaa Klæder og med det rolige skarpskaarne
Ansigt gjorde Opsigt. Han følte det selv, og der kom
over ham, — en Virkning af det anstrengte unaturlige
afholdende Liv, han saa længe havde ført, — en vis stille
vild Rus. Han kunde danset saa længe, det skulde være,
Benene bevægede sig som gjennem Luft, de Vekslæders
Støvler, han havde kjøbt i Malaga, havde et saa passe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
