Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Gaa paa I
skulde være hos Skibsreder Singdalsen for
hjemmeværende Styrmænd og Kapteiner.
Han stod just og barberede sig til Ballet, da Rejer kom
ind til ham nede i Madam Stenersens Herberge. Fra den
oppakkede Kuffert laa og hang der Klædningsstykker,
stivet Linned, hvid Vest og Alundskindshandsker, nye og
brugte, udover Stolene. Han havde stillet Barberspeilet
paa Kommoden med et Talglys paa hver Side:
— «Turet noget forskrækkeligt i Sandefjord! ... Jeg
tænkte, Du døde nu vel ikke paa en Uge eller to, Juhl!
indtil jeg kunde komme ind og tale med Kapteinen om
Forskud for Dig. Ja, for Du havde nu vel ikke dysset
din Sjæl i Blund med, at der fandtes Penge hos mig
vel?» vendte han sig jovialt om til ham fra Speilet.
«Aftalen var jo, at det skulde staa paa Afregning, til vi
gaar tilsjøs igjen.»
«Nei», lo Rejer — «ikke har der været Tanke hos mig
om at klemme Dem, Styrmand! — det saa De jo i
Brevet.»
«Javist!» — han tog atter fat paa Barberingen —
«Kommer nok til at tale til Kapteinen baade for Dig og
mig, — for en saadan Vinter iland er rent til at blive
Fattiglem paa.
...Jeg vil slaa paa det til ham ikvæld, naar vi haler
ind til Punschebordet.»
Han trak paa sig og trampede i de lakerede Støvler.
«Saa!» — han rettede sig — «nu tror jeg, jeg er klar.»
Og fin var han fra Top til Taa, det lod sig ikke nægte.
For Rejer var der altid noget vist betagende ved den
djærve, flotte Sjømandsskikkelse; den havde nu engang
fanget hans Skjønhedsfølelse.
Da de skiltes oppe i Gaden, yttrede Lind:
«Saameget forstaar jeg mig paa Veirfortoningen, at fra
Singdalsen kommer ingen før lyse Dagen, og saa er det
vel ikke værdt, Du spør’ ned til mig efter Mynten
før imorgen Eftermiddag engang, — saadan Klokken
fire fem.»
Rejer gjorde høire om. Nu skulde der for Alvor gaaes
Seil med Eksamenslæsningen, og paa høie Tid var det!
Han slog efter og regnede og læste, saa det durede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
