Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
113
udover Natten. Det var Sager, han skulde havt inde for
over en Maaned siden, og nu holdt det haardt, det stod
mangesteds fast for ham, saa han maatte læse efter fra
Grunden. Han stillede Vækkeuhret og sov et Par Timer
i Armene ved Bordet; tog saa paa igjen.
Nei, skulde det gaa saa, blev det sene Varp. Om det
og det og det fik han spørge nogen af dem, som havde
læst det. Knuden var, at vinde ind paa Tiden.
Kanonerens Vedskjul vilde han ikke mere vide af, det skulde
være sidste Gang idag, saa han fik aldeles fri til Læsning.
Tolv Timer Dag, — og Natten, naar han kun sov fire
Timer, det gav et Døgn paa nitten tyve Timer.
Han gik ganske tidlig hen i Vedskjulet den Morgen
med Lygte for at faa ryddet det sidste afveien og være
færdig til Dagen.
Han havde alt den behagelige Følelse af at have
hugget og kløvet sig varm, da der om Hushjørnet naaede
ham et Par Stemmer, som gjorde, at han blev staaende
urørlig med Øksen.
... «Aldrig moret Dem som iaften? — det har De sagt
mange Gange før, Styrmand Lind!» — lød en munter
Fruentimmerstemme.
«En kan aldrig vide, hvad der gror op paa Stedet,
mens én er ude paa Reis! De løb om som Smaapige,
husker jeg, da jeg blev konfirmeret. Splitte min
Bramstang, om jeg har danset slig før med nogen!... Min
ringe Mening er nu, naar jeg faar Lov til at sige den
ende ud, at De skar som en Klipper mellem bare
Trælastskuder, høit til Luvart af dem allesammen! ... skvæt
afveien, her kommer én, som er for sig selv!»
«Der er ingen som Sjøfolk til at have det i Munden
og Benene. Danse og snakke for sig, det kan de alle, men
ellers» ... Fandt Du Dørnøglen. Far?» afbrød hun. De
var stanset foran Gangdøren.
«Javist, javist! — Tak, min rare Ven, som hjælper en
gammel benløs Mand op af Trapperne .. . Adiø, adiø, Hr.
Styrmand!»
Gangdøren smeldtes et Par Gange i, før Kanoneren fik
den lukket.
Rejer var rask fremme i Aabningen til Vedskjulet;
8 — Jonas Lie: IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
