Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
121
sig, inden han fo’r. Haubitzeren havde været ham en
god Mand og det kunde ogsaa være løierlig at se,
hvordan Datteren vilde té sig nu, han var dumpet til
Styrmandseksamen. En faar Visdom! — W alla, stakkar,
vendte hare den gamle brune Kaaben sin, efter som
Vinden blæste og de snakkede oppe i Byen. Hun var blevet
rent sky og mistænkelig mod ham bagefter, — ymtede
om Betaling længe før Tiden og slog endog paa Forskud.
Det var nu hendes Natur, stakkar! Det er paa de lette
Fjær, én skal se, hvad Vei Vinden blæser.
Han var glad over, at han nu havde gjort op med hende
og beroliget hendes Sjæl.
Ind til Rørdams gik han om Formiddagen og blev af
en af Gutterne vist op til Kanoneren, der laa syg.
«Marts Maaned! Marts Maaned, min rare Ven!» —
modtog han Rejer fra Sengen, «og saa farer Gigten i
Træbenet, — kunde gjerne hængt det ombord som
Barometer, naar gamle Conrad Rørdam saa ogsaa slap at rope
«Au» til. Au! Au!» — han flyttede sig i Sengen... «Frøs
det af mig, da Engellænderen tog os paa Prisen mellem
Isstykkerne i Skagerak; men blev ikke kvit det
alligevel. Ja ja, det gjorde en uvørren Gast til
Dannebrogsmand!» ...
Rejer maatte reise ham i Sengen under adskillige uf
og au.
«Det blev bare til Fliser med Styrmandseksamen iaar,
min rare Ven! uagtet Du fik godt Lov for Begavelsen...
Ja, ja, ja, — vi forliser én her og én der...
Og nu skal Alert ud igjen! — en net, rar Mand, den
Styrmand Lind! ... glemmer ikke gamle Venner, fra han
løb her som Dreng, — vilde komme her og sige mig
Farvel iaften, — morer sig med at sidde og høre paa en
gammel Lollandsgast fortælle —
Knap Tid, ser jeg!» — sagde han, da Rejer med ét
reiste sig. — «Ja ja ja,... Farvel, min rare Ven! det vil
vare et godt Stykke udover Sommeren, før der er Ende
paa al den Ved, Du har kløvet hos Rørdams.»
— Nede i Stuen fandt han Sara øiensynlig overrasket
ved hans Besøg.
Han satte sin brede, selvsikkre Side til. Hendes Spansk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
