Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Gaa paa I
hed fik sandelig taale ham i de fem Minutter, han agtede
at genere hende i Stuen; han kunde ikke for, at han ikke
var Styrmand Lind!
«Jeg vilde ikke reise uden faa sagt Deres Far Farvel,»
sagde han, «den gamle var pyntelig mod mig i Vinter —
og Dem med, Jomfru! Alert skal nu lægge ud igjen.
Her blev jeg da hængende i mit eget Skryt! — men det
kan jo være det samme for den som «bare har snaue sig
selv og passe paa», som De siger.»
«Aa, Rejer... Jansen... Juhl ta’r vel det snart op
igjen!» hun skarede lidt spøgende paa Rejer, — «han
har da ikke mistet» ...
— «den kry Næsen endda! mener De. Nei, den skal
De faa slaa mange Gange, før den blir flad. Den har
bare faa’t det, den har godt af, og burde lugtet sig til før.»
Hun saa forskende paa ham en Stund og derpaa ned
for sig:
«Min tro er nu, at der netop er nogen, som har taget
Dem ved Næsen, siden det glap for Dem med Eksamen,
ellers forstaar jeg det ikke.»
Det var næsten som en hel Begivenhed indeni Rejer,
at hun havde den Tro til ham.
Medens hun saadan saa ned for sig, havde han stirret
paa det vakkre Haar, som var lysere inderst og mørkere
udover. Det var derfor, det blev saa gult og mørkt
vek-eelfarvet i Opsætningen, og hun havde havt et saa eget
godt, næsten undseligt Udtryk.
«Aa, det er let at give Fanden Skylden, — hver Rvg
faar bære sit! ... Og nu skal De have Tak for alle de
Kopper Kaffe, De har skjænket mig; jeg vilde ikke have
mistet dem, om jeg saa fik hele Styrmandseksamen for
det! ... og lev saa vel, Jomfru Rørdam!»
Han dristede sig til at tage hende i Haanden og gik
hastig.
Men nedover Gaden saa han endnu de faste Øine
rettede saa forunderlig vakkert paa sig, som om hun vilde
give ham et eller andet Ønske eller Raad med paa Reisen.
— Nede ved Alert var fuld Travlhed. Vandfadene laa
paa Siden, og Styrmanden stod med en Skraa i Munden,
optaget af at kommandere Folkene op at smøre og løse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
