Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
127
Nilsen. Han fandtes intetsteds, og skjønt ingen vilde
være den første til at udtale Ordet, forstod det sig af
sig selv for alle, at han var gaat overbord. Det sidste,
Stewarten havde set af ham, var, at han tog fat i en luv
Stikbaut og skulde anlægge Nokbændslet; — det var
netop, som Seilet slog bak, og han selv tumlede fra
Raaen og blev hængende efter Hænderne i Pertlinen.
Ved Midnat var den egentlige Stormbyge over; men
Natten vedblev at være tæt mørk, og Regnen silede til
Klokken fire om Morgenen, mens Alert løb undaf for
Vinden.
Ved den guldklare, straalende Solopgang befandt de
sig mangfoldige Mile fra Understyrmandens Grav.
Hans Snadde fandtes endnu liggende henslængt under
Bænken udenfor Kahytsruffet ved Siden af den
utilknyt-tede Tobakspung; hans Tøfler stod nede i Kahytstrappen,
og inde i hans Lukaf, hvor hans Klæder og Halmhat laa,
som han netop havde forladt dem, hang hans Uhr endnu
ved Køien og pikkede ...
Det sidste Faktum fortalte Stewarten forud paa
Bakken, og det vakte Tømmermandens dybe Eftertanke.
«Saalænge Uhret gaar, er der Liv i ham!» — mumlede han
sagte hovedrystende.
Og det kom som en hel Lettelse i den tunge Stemning,
da det endelig udpaa Morgenen meldtes, at Uhret var
stanset Klokken halv ni!
Lidt efter lidt fik Alert igjen sit gamle Overtræk af
Seildug, — hver Kvadratfod Vindfang nyttet, — og
Farten fortsattes paa samme Vis, uden at et Seil ændredes
eller en Brase rørtes i ugevis nedover det sagte dønnende,
uendelige blaa Havspeil. Morgenfriskhed i den herlige
glødende Solopgang, tiltagende Steghede Dagen udover,
indtil det lettede i Solnedgangen, og Himlen pludselig
stod som en høihvælvet sort Kuppel over dem med store
glansfulde Stjerner: — Argo, Oktanten, Eridanus og
Hvalfisken samt det mere og mere opdukkende,
blinkende Sydkors.
Der var hengaat nogle Dage, uden at der tilsyneladende
var taget anden Bestemmelse i Anledning af
Understyrmanden end, at Lind havde paalagt Rejer at overtage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
