Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Gaa paa I
hans Gjerning paa Styrbordsvagt samt holde
Nathuslamperne og Lanternerne iorden.
Der foregik imidlertid Overveielser agterud i Kahytten.
Kaptein Berentsen var en pen, stille, korrekt Mand af
et Væsen saa vinkelret og regnskabsmæssig rigtigt, at
det gjorde ham utilgjængelig for nogen nærmere
personlig Tilslutning end den næsten overnaturlige Agtelse,
hvori han stod hos Mandskabet. I hans forsigtige,
men-nesky Karakter laa det at have en vis Frygt eller Angst
i Nerverne for alt, hvad der meldte sig som usædvanligt.
Og Rejers kry Næse og Opsyn var ikke korrekte for en
simpel Matros at være, — den hele Mine laa to tre Toner
for høit.
Linds Forslag, at Rejer skulde antages som
Understyrmand, stødte derfor paa en uventet seig Modstand, megen
Trækken paa det og mange Betænkeligheder, men ikke
paa en eneste virkelig Grund uden — som Styrmand Lind
paa sin flotte Vis præciserede Sagen, — en stor Næse!
Førstestyrmand var igrunden hans eneste
Forbindelsesled med Besætningen. Med sin Evne til at sætte sig i
Respekt og samtidig gjøre sig afholdt hos Mandskabet,
udøvede han en Indflydelse paa Kapteinen, som vistnok
var ubevidst, men derfor maaske saa meget større.
Førstestyrmandens Mening, naar han holdt paa den saa stivt
som her, seirede altid tidligere eller senere.
Samme Eftermiddag blev det bekjendtgjort for det
forsamlede Mandskab, at «Juhl» var indgaat i
Understyrmands Hyre og Stilling ombord i Alert, og i den
Anledning blev der givet Grog paa Bakken.
Det var Rejers Afskedsaften fra Matrosstanden.
«Mærkelig nok,» — sagde Baadsmand Torgersen, der
holdt Talen, «der er ikke én som ikke synes, Rejer Juhl
ligesom, — ligesom hører til agterud, det har jeg
skjønnet, fra han kom ombord.»
«Det har vi alle skjønnet,» lød det i Kor fra Gasterne
...«Hurra for Styrmand Juhl!»
«Inte jag als!» smaalo Gøteborgeren, — «då han kom
ombord med bondkisten syntes jag, han var nog trumpig;
men sen han skar os ut ur väggen i ruffen i Montreal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
