Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
141
bare et godt Raad, skjønner Dn, for en Sjømand, som
ikke har videre at byde paa endnu. Sjøfolk skulde
igrunden ikke gifte sig, før de blev femti og kunde trække sig
velholdne tilbage fra Sjøen. Forresten blir det din egen
Sag; hver faar seile, som han har Vind til.»
Det var netop det, Rejer ogsaa tænkte; han agtede at
styre sin egen Kaas og gik nu og regnede ud, at han
maatte kunne faa taget sin Styrmandseksamen i de Uger,
Alert kom til at ligge oppe i Trondhjem.
... Igjen bidskt Vestenveir i Nordsjøen med leit
paa-lands Hav! Og jo længere de kom opimod norske Kysten,
desto kjedeligere blev det, Strøm og Veir hver sin Vei,
men begge fuldkommen enige i at sætte af al Magt ind
paa Lister og J æderrevet, hver Sjø saa vrang og vriet
som en Prokurator.
«En kan ikke vide, enten én har den til Læ eller til
Luv,» sagde Tømmermanden; «men kjender den ganske
godt, naar den kommer!» — tilføiede han, da de i det
samme fik en af Strømsætningen optaarnet Braadsjø, der
slog ind et Stykke af Skanseklædningen forud i Læ. Det
var under Bergensleden lige udenfor Gabet af
Bukn-fjorden.
«Knap en dobbeltrebet Mersseilskuling,» mumlede Lind
indædt, «og saa faa indslaaet det ene efter det andet. Det
lønner sig umulig for noget Rhederi at lade et skikkeligt
Fartøi gaa i Nordsjøen!___Folk siger: «saa ængstelig og
va’r som en Nordsjøskipper»; han maatte være gal, om
han ikke var det! Saa Rækkerne, saa Baaden, saa
kanske Bougsprydet overbord, — Skjær, Grundbraat,
Strømsætninger, — Hundeveir! De kan kalde mig en gammel
Kjærring, om jeg og Alert farer paa Nordsjøen mere end
netop saameget, som der behøves for at slippe ud i
Langfarten igjen.»
Der var blot ét, som for Alvor kunde sætte Lind ud
af Humør, og det var at faa Skade paa Skibet. For de
to tre Plankeender af Skanseklædningen ærgrede og bar
han sig, som det kunde været et Ben paa ham selv, der
var knækket.
«Hvad staar Du der og ser og glor saa paa, Juhl!»
«Se bare!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
