- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IV Bind. Gaa paa! /
142

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

Gaa paa I

«Hvad for noget?» hæsede Lind.

«Se, — disse to her! Jeg fandt dem klinet ind i
Spil-kjettingen forude efter Bræksjøen.»

«Skidt, — hiv dem overbord! ... To smaa Fillefisk!»

«Sild ja, — ægte Vintersild!»

«Aa Sommer- eller Vintersild! Skanseklædningen røg,
den.»

«Se, hvor blanke og fede de er, rosenrødt i Perlemor,
og mørke grønbrune over Ryggen, som Metal. Jo dette
er ganske rigtig Graabensild — store, grove Karer! —
rigtige Nordsjøgaster. De kommer i Vinterrig ude fra
Havet de! Denne her er delikat.»

«Saa lad Kokken koge dem!» — Lind gik forarget fra
ham.

Men Rejer lod hente op en Pøs Sjøvand, hvori han
slap Silden for at se, om der var Liv i dem. Men død
var den, — død som en Sild.

Der var ingen Ende paa hans Undersøgelser af de to
mærkværdige Eksemplarer af Fiskearten, indtil de om
Aftenen endelig kom stegte paa Bordet i Kahytten for
ham og Lind.

«Smager virkelig delikat,» indrømmede Lind; han
havde forvundet det værste af Ærgrelsen over
Skanseklædningen.

Men hos Rejer havde de to Sild vakt en mægtig Masse
Erindringer.

Helt fra det lysnede paa Hundevagten næste Morgen,
gik han og vogtede mod Landkjendingen; han stod i ét
væk henne ved Rælingen med Kikkerten.

De havde Sigte af Udsire og Karmen. Han saa
Fisker-baade og Sildefartøier indover i den graatykke
Vintermorgen, — kjendte saa vel Seilformerne! Her og der
skjelnede han gjennem Kikkerten Toppen af en Pakbod
eller Mønningen af Huse, der stak op indenfor Skjærene,
— et eller andet Salteri.

Jo—o, han kjendte Leden! Det var derinde han havde
seilet med Juhlebaaden for at erobre Verden og
Hammernæsset, — med Anders Rosmand og alle de andre
Sjøhelte...

Underligt, vi ikke druknede som Mus i en Vandtønde,
mumlede han.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/4/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free