Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Gaa paa I
opgjorde han sig. Skulde Vinden blæse saa bent stik
imod mig nu?
Da han kom nærmere, stak hun Kroppen frem igjen
og lod forundret. Hun sad som før med Fødderne nede
i en Kurv, men havde nu ved en heldig Invention mod
Veiret taget Bolig i en stor, fortil indslaaet, opreist Tønde;
derinde sad hun paa en Krak som i en Lænestol, gjemt
mod al Fare, og i Regn var det blot at slaa den store,
blaa Paraply op som Tag.
Rejers Hilsen besvarede hun venligt; men det saa han
nok, at det var uden nogensomhelst Følelsens
Overvældelse. Det var heller lidt forsigtigt og saa ligegyldigt,
som de sidst kunde have sets igaar og nok skulde ses
imorgen igjen.
«Godaften, Madam Wahl! — prægtig Skal, De har faaet
at sidde i.»
«Aa ja saamæn, — takker min Gud og Kjøbmand
Eberhardt, som gav mig Tønden.»
«Saa nu har De paa en Maade Hus, Madam Wahl!»
«Aa nei!» — hun hostede — «og nu er det ogsaa saa,
at jeg» — hun hostede — «jeg blir gammel nu, ser De,
— vel behøver mine to stakkars elendige Kot selv. Ja
De kjender dem jo, — og Pladsen til Kurvene om Natten
véd De» ...
«Javist! javist, Madam Wahl.»
«Men ellers, — er der noget De igjen vil ha’ solgt, saa
véd De, gamle Madam Wahl nok» — hun hugede sig
fremover i den kjendte brune Kaaben for at faa tændt
op i Lygten ved Kagekurven, — «ikke slaar Haanden af
en Kjending heller, som ialfald har redelig betalt for sig,
— til mig da! det tør jeg nok sige for Sandheden til
hvem, som spør.»
Oho! — hun har nok faat Vinden fra to Kanter og
véd ikke, hvad hun skal tænke om mig.
«Lad mig hjælpe Dem, Madam Wahl! — Denne Gang
skal jeg hverken sælge eller borge.» Han slog paa
Lommen; han følte, det gjaldt at hæve sin Kredit.
Ansigtet opklaredes næsten til det undselige. Hagens,
Kindernes og Næseknoppens Rundinger formede sig i et
smilende, velvillig overrasket Udtryk, hvorved
Hugtænderne vistes stærkt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
