Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
147
— «Aa nei da!»
«Og saa har jeg nu en Tid været Styrmand — har taget
Eksamen oppe i Trondhjem.»
«Ja er det ikke det, jeg siger, De er en velsig...» —
hun tog sig igjen.
«Agte Dem for at tage Munden for fuld, Madam Wahl!
— Nu, gaar her mange iaar paa Navigationen hos
Løitnant Albrechtsen. Og ellers, hvordan staar til i Byen?»
«Aa, der sker nu altid Forandringer hvert Aar. En
gammel Kone, som sidder paa et Hjørne, ser baade hvem
som kommer til, og hvem som gaar væk.»
«Hvordan har de det hos Kanonerens?»
«Gu’ bære os! det er nok ikke saa rart. Hun faar
lægge lidt af Stormodigheden ned nu, skal hun klare alle
de Munde. Som vi alle faar lære, naar vi kommer et
Stykke frem i Verden, Juhl!»
«Hvad mulrer De der, Madam Wahl? Er Kanoneren
syg eller — død kanske?»
«Ja De har vel ikke hørt det, som borte har været.
Men en brav og anseelig Mand var han og Strengheden
selv paa al Værftets Gjerning, det fik han paa sin Grav.
Nei, gamle Haubitzeren humper nok ikke mere hverken
til eller fra Værftet, — plirer heller ikke over til mig
og Kurvene, som han gjorde, naar han var i det Humør,
det skulde sige saa meget som, at han nok huskede paaf
Anne Ludvigsen; men at nu var det blevet en anden
Dans, nu gik han paa Træben og jeg sad hen. Aa ja!
— en fattig Stakkar sidder her alene igjen og ser den
ene gaa ud af Verden efter den anden! ... Tankerne blir
tit saa store, Juhl, for en gammel Kone i Ensomheden.»
Hun tørrede Øinene.
... «Men det var den næst sidste i Augusti, at han
maatte gaa ind til sin Skaber. Jaden var det saa! Det
var Gigten, som elog op; og saa nyttede det ikke at
stampe imod Braadden, — afsted maatte han fra alle de
uforsørgede Munde og lade Træbenet ligge igjen. Huset
er nok ikke formeget værdt. Og siden har Datteren taget
Finvasken for Officererne, maa vide. Gutterne gaar i
Skolen, ser jeg. Men saa er der Forskjel paa før og nu
for hende. Haubitzeren var som en høit anset Politi her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
