Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
175
at løse Landefæstet, medens Kaggebaaden med Lillenoten
alt var skudt udpaa et Stykke.
Paa Agtertoften i den store Notebaad sad Rejer i
Sydvest ved Styrvollen; hans Ansigt var for første Gang i
disse brændende travle Dage igjen opklaret og talte om,
at han nu befandt sig i sit Es, der han sad. Hans Hustru
stod nede i Bryggetrappen og lod til Farvel deres mindste
fire Aars gamle Datter langes henover Tofterne til ham
af de skindklædte Rorskarer.
Og nu satte de af.
Baadene gled under Aarerne rask udover Vaagen, som
laa i mat Blyglans, medens Rejers Hustru med en Klynge
Gutter og Piger, den mindste holdende hende ved
Haanden og Skjørtet, stod ved Bryggegelænderet og saa efter
dem. De forsvandt bag Næsset; men hun stod der endnu,
saalænge hun i den stille Vinterdag kunde høre Lyden af
Roningen i Hamlebaandene.
Den Kone var nu blevet noget for Bygden! Den Feil,
at hun ikke var født der og ikke havde staut med
Brudekronen paa i Aafjordskirken, havde hun fuldelig oprettet
ved — foruden de to Janer, hun kom med, at kunne
fremvise syv Sønner og Døttre, rette Aafjordinger
allesammen, Børnebørn af gamle Jan Juhl, og ellers rettelig
født og døbt der i Bygden. Staut og gjæv var hun, «rigtig
saa det var Synd, at ikke gamle Madam Juhl fik se
hende!»...
— I Sjøbruget ekserserede Rejer Aafjordingen med
voldsom Hensynsløshed mod alle tilvænnede Sæder og
Skikke. God Kost, faa Maaltider og «skrup Dig!» var
hans Hovedsætninger, der forholdt sig til det gamle, de
havde i Blodet, det seige, træge Tempo og de otte
Maaltider om Dagen, omtrent saa stik imod som
Nordenvinden til Søndenveiret.
Og at her var Eksersering, det fik de da ogsaa føie nu
denne Gang, mens de laa i Juledagene ude i Havskjærene
ved Teistholmene.
Ro og færdes uafladelig, — ligge der firti femti Mand,
begge hans Notelag, udover alle Holmene og kige efter
Silden, det var deilig Helg!
Men Julen var nu Jul! mente Aaf jordingerne, og Rejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
