Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
183
ikke noget nu!» Og med ændret Kurs stod de videre
indover, af og til fulgt af et skyvende Braat henad Dækket.
Nærmere og nærmere kom det sorte, glisende ...
takkede ! Det var Døden, som grinede mod dem ...
Hver Braat, der glimtede inde i Mørket, ståk med
Rædsel i Hjertet...
«Skal det gaa frem for Vorherre inat, saa er det godt,
jeg har saa lidet for egen Regning i Stængene!» yttrede
Rejer til Gamlebasen.
— Som det begyndte at se ud nu, blev hver tavs for sig.
Tankerne gik tunge og blege i Rejer. Det var en
uventet Stans paa et stærkt Liv! ... Fuldskurendes Karer til
at tage det op efter mig, baade Jan og Jan Conrad! ...
Og Sara, — skal hun ikke møde mig mere paa Bryggen?
...Det blir tidligere Slut, end jeg lystede! — det var
som en Brudedans for mig, fra jeg fik hende___han let-
tejle paa Sydvesten for at faa Luft!
Hans hele Liv laa med ét som et Speil for ham!
De havde nu de susende Brændinger til begge Sider...
Pludselig lyste det skarpt op ligeforan Bougen ...
«Nei dette gaar som med Far min, da han stod paa
Kirkebakken hjemme i Aafjorden og prækede mod
Silden, — det nytter ikke, Anders!»
I næste Øieblik huggede de. Luften blev hvid ...
Braat-tene jog henover dem!
Blandt de mange Vragstumper og Rundholter, som
efter den Februarnat laa og drev overalt inde mellem
Skjærene, var vel og de i Grundbraattet knuste Spanter
og Planker af Jagten. Men aldeles utvivlsom blev
Ulykken først, da Navnebrættet en Ugestid efter fandtes
inddrevet nogle Mile sydpaa.
Jan kom med den tunge Melding og søgte betænkt at
berede sin Moder saa varsomt som mulig. Men hun greb
straks hans Arm, og aldrig skulde han glemme de Øine,
hun satte paa ham; det var, som hun kunde se igjennem
ham som Glas ... «Fortæl, Gutten min! ... jeg begriber
ikke, hvad Du siger! men jeg husker hvert Ord! ... fortæl
om alt, — nøiagtigt! ... altsammen!» ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
