Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Gaa paa I
m
Hun blev blegere og blegere, medens bun hørte paa^
ham, — holdt paa at ville lægge Hovedet ned paa Bordet,
men reiste sig saa pludselig... «Og det er alt, Jan! Har.
Du glemt noget, maa Du sige mig det.» Hun gik, og han
vilde støtte hende.
«Tak nei, Gutten min, lad mig være alene.» Dermed
lukkede hun sig inde.
De var i stor Ængstelse for hende, da hun hellerikke
den næste Morgen kom ud, og Jan gik nu ovenpaa. Han
fandt hende siddende stenrolig og bleg.
«Du faar komme ned og tage fat, Mor! Hun sad en
Stund urørlig og saa ned i Gulvet...
«Saa pas havde jeg troet, jeg holdt af din Far, at jeg
ikke skulde kunne overleve ham. Men Livet er ikke
slig... og vi tør ikke slippe, hvad han har begyndt her
i Aaf jorden, Jan!»
«Ja, jeg fik hans sidste Paamindelse, Mor! — et
Nakkedrag, saa jeg laa i Fjæren... Men nu er det gaat op for
mig, hvorfor det var: — han vilde ikke vaage to af os
paa ét Bræt......Det skulde sige saameget som, at vi
ikke skulde sidde her og sørge, Mor, men gaa paa!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
