Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Døttrene, der stod ved Siden af ham, medens han rørte
Sukkeret ud i det dampende Glas, «hvad heder Du?»...
«Inger-Johanna!»
«Ja hør nu» ... han talte uden at se paa andet end
den Arm, han anmodende rørte ved. «Aa hør, min lille
Inger-Johanna! i Brystlommen paa min Pelts derude i
Gangen ligger to Citroner, — jeg trode ikke, den Frugt
voksede her oppe i Fjeldbygden, Peter, — to Citroner? ...
«Nei jeg! Maa jeg bede, jeg!» fløi Løitnanten
galant til.
Kaptein Rønnow saa forundret op. Den mørke, magre
Pige i den udafvoksede Kjole, der slængte hende kort
om benene, og de tre svulmende svære, for Leiligheden
haardt krumflettede sorte Ankertoug nedover Ryggen,
stod nu lige i Lyset foran ham. Halsen stak fintformet
og blændende frisk af mod den lidt nedskaarne blaa
Værkenskjole og bar Hovedet stolt op ligesom med en
liden svaneagtig Bøining.
Kapteinen begreb med ét, hvorfor Løitnanten var saa
paafærde.
«Bomber og Granater, Peter!» udbrød han.
«Hører Du det, Ma!» gryntede Kapteinen lunt.
«Her paa Bondebygden vokser Børnene desværre op
uden andre Manerer end dem, de lærer af
Tjenestefolkene,» sukkede Fruen ... «Staa ikke sammensunken
i Ryggen, Thinka, — ret Dig!»
Thinka rettede sin lange, opløbne, blonde Skikkelse og
forsøgte et Smil. Hun havde den vanskelige Opgave at
skjule et Plaster paa den ene Side af Hagen, fra hun
iforgaars faldt ned gjennem Kjælderlemmen i Kjøkkenet.
Snart sad de tre Herrer hyggelig ved Kortene
dampende af hver sin Pibe og med et varmt Glas Arakpunsch
ved siden. To støbte Talglys i høie Messingstager stod
paa Spillebordet og to henne paa Klaffebordet; de lyste
akkurat saa meget, at man saa Almanaken, der hang i
en Hyssing ned fra Spigeren under Speilet, og en Del
af Fruens høie Skikkelse og Ansigt, medens hun sad i
den strimlede Kappe og strikkede.
Indover Værelsets Dunkelhed skjelnedes neppe de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
