- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / V Bind. Familien paa Gilje. /
47

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde Ord paa sig for temmelig hyppig at trøste sin
Ungkarleensomhed med det stærke.

De havde snakket sig træt om Heste og Fjorserindringer
fra Moen og var nu kommet til de mere indre
Anliggender ...

«Her blaaser Efterretninger, ser Du, baade fra Byen
og Vestlandet. Gamle Tante Alette skrev før Jul, at
Stiftamtmandinden nok har faat den, hun faar kjøre med
baade Trindse og Stang.»

«Tænkte jeg det ikke,» bed Korpslægen i Mundstykket,
«det første, det gjælder i Manegen, det er at studere
Dyrets Natur! — og Inger-Johannas, den er at steile; hun
maa tages med det gode.»

— «og at Svogerske aldrig havde tænkt, at saa meget
medfødt stof kunde vokse op paa vilde Landsbygden.»

Kapteinen begyndte at dampe utaalmodigt... Ma
maatte dog engang faa sat ind Maden og blive færdig
derude, saa han kunde faa frem Døttrenes Breve.

«Du kan tro, det er en egen Pelikan, den gamle
Sorenskriveren dernede i Ryfylke! — kommanderer og brøler
.... holder dem nok varme baade paa Kontoret og i
Stuen. Undres paa, om han nogengang søger sig væk,
jeg; for det gaar han og truer med, hvergang han ser et
Embede ledigt, skriver Thinka ...

«Lad os faa Brevene, Ma, — og Brillerne mine!»
udbrød han, da hun kom ind.

«Først det fra November, saa skal du høre om din
Guddatters Indtrædelse hos Stiftamtmandens, Rist!»

Han summede hen over endel af Begyndelsen og læste
saa:

... ««Da Stor-Ola leverede Tøiet ind af Gadedøren,
havde jeg mest Lyst til at sætte mig i Karjolen og kjøre
de tre Dage hjemover igjen; men saa tænkte jeg med ét:
Bedst at marschere lige paa, som Fader siger. Jeg forbi
Tjeneren og ind af Entrédøren. Der var saa lyst, og der
hang saameget Overtøi og Hatte og Huer om paa
Knaggene, og et Par Gange fløi et Par Tjenestejomfruer med
Brætte og Thekopper igjennem uden at bryde sig det
ringeste om mig. Men jeg tænkte, at den, som var
kommet midt op i det, det var nok Eders elskede Datter!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/5/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free