Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reisetøiet af mig i en Ruf; — jeg bankede paa én Gang,
to Gange, tre Gange, jeg vidste næsten ikke af mig, og
saa vred jeg Grebet sagte op. Tak, der var ingen! Nok
en Dør med Forhæng, som jeg blot behøvede at skyve
lidt tilside og saa — var jeg lige bardus midt i det. Ja,
hvordan skal jeg fortælle det. Det var i Hjørneværelset,
jeg kom ind; der er bare Mahogni Møbler og Lænestole
med Stopning og Billeder i forgyldte Rammer over
Sofaen; men i mørke Rammer ellers. Men alt det saa ikke
jeg en Døit af da, for jeg syntes i Førstningen, der var
næsten mørkt. Jo deilig var der mørkt! Der var bare
Skjærm over den store Astrallampe paa Bordet, og
hverken mere eller mindre end helt Selskab! Derinde i Hulen
sad Fruerne i Hjørnesofaen og mange andre og drak
The.
Jeg stod der midt paa Gulvet, og den rødbrune
Værkens trode jeg saavist kunde forsvare sig.
Tante Zittow! fik jeg frem.
Hvem er det? ... Hvad? ... Vel aldrig min kjære
Inger-Johanna? — Min Mands Søsterdatter! sagde det henne
fra Bordet... Du kommer jo som en vild Fjeldrose, Barn,
endnu med Regnen i Ansigtet, — og ganske kold! — hun
kjendte paa mig. Men jeg saa godt, hun tog Øie paa min
Kjole. Du skal se, den er for lang i Livet, — tænkte jeg;
det sagde jeg nu hjemme ogsaa. Men saa glemte jeg hele
Kjolen, for det var jo Tante, og hun omfavnede mig og
sagde: Vær hjertelig Velkommen, mit kjære Barn! Nu
tænker jeg, en Kop god varm The skal gjøre hende godt,
Jomfru Jørgensen, — og vil De saa bede Mina gjøre istand
til hende ovenpaa. Og saa satte hun mig hen i en blød
Pudestol ved Væggen.
Der sad jeg da i Halvmørket med en Thekop i Fanget
og Kavringer, — hvordan jeg fik det, husker jeg ikke, —
og tænkte, er det mig eller ikke mig, dette her?
Det var i Førstningen slet ikke godt at se dem, der sad
omkring i de bløde stoppede Stole. Det, jeg saa
allernærmest ved mig, var et Stykke af en Fod med Sporer og
en bred, rød Rand langs Siden, som vuggede op og ned
hele Tiden. Af og til dukkede et Hoved med en fin
Kniplingskappe frem i Lyset for at sætte en Kop bort eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
