Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I hørt sligt! Ja, jeg kyssede hende ogsaa for det; hun
fik nu dengang sige, hvad hun vilde. For I maa vide, at
den første Leveregel, siger hun, for en Dame, det er en
vis sikker, tilbageholdende Ro, som saa godt for det
gjerne kan være hjertelig, jeg har den af Naturen, siger
Tante, og skal blot uddanne den. Pianoforte skal jeg
lære og gjennemgaa et ordentligt Kursus i Dans.
Tante er saa uhyre snil mod mig; men, det er bare saa,
at naar hun vil have Vinduerne igjen, saa vil jeg have
dem op. Jeg mener naturligvis ikke nede i Stuen, hvor
de har klistret sig inde med dobbelte Ruder, men bare
oppe paa mit eget Værelse. Tænk, først dobbelte
Vinduer og saa en Pakning med Gardiner, og saa alle
Husene, som staar lige ind paa os tvert over Gaden; det
er ikke til at puste i, og det skal rigtig hjælpe noget, at
de lufter med de øverste Vinduer to Gange om Dagen.
Tante siger, at jeg nok vænner mig til Luften i Byen.
Men jeg véd ikke, hvordan jeg skal det, naar jeg aldrig
faar kjende den, ikke en eneste Gang har jeg havt
Neglespræt i hele Vinter. Vi kjører ud en liden Tur om
Formiddagen, og saa gaar jeg med Tante i Butiker om
Eftermiddagen, det er det hele. Og I kan tro, det er
anderledes at gaa ud her end hjemme. Bare jeg kom til at
springe over en liden opmaaget Sneskavl for at komme
snarere ud i Slæden, sagde Tante, at enhver øieblikkelig
kunde se Manerer fra min Naturtilstand, som hun altid
siger. For alt det, jeg rører mig, kunde jeg gjerne have
Lænker mellem begge Benene som Slaverne, vi ser om
Dagene paa Fæstningen.
Og nu vil Tante ogsaa, at jeg ikke skal gaa barbenet
paa Gulvet i Soveværelset! Ja, I skulde set hendes
Forfærdelse, da jeg fortalte hende om, hvorledes Thinka og
jeg i Isløsningen ivaar vadede Kværnbækken for at slippe
Omveien nedenom Broen. Jeg fik hende tilsidst til at le
med mig. Men jeg tror vist, de er til mig de Par nydelige
Tøfler, som stak ud af en Pakke idag, med Svanedun om.
Ser I, det er nu alligevel ind i dem, min søde lille Villie
skal puttes!»»
«Ser ud for sig itide, om de vil kaste Grimen over
Hovedet paa hende!» mumlede Korpslægen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
